Den obligatoriske hjemmeskole kører for fulde smadder her på matriklen. Jeg har virkelig fået min tænkehat på, for jeg har i en alder af 39 år, ikke styr på de danske grammatiske betegnelser.
Jeg gik i folkeskole i Norge, i 4-6 klasse, og lærte de latinske navne. Så verber, substantiver og adjektiver har jeg styr på. Når så Spunkens lærer taler om omsagnsled, forholdsord, egenavne, tillægsord…jeg er lost.
Heldigvis har jeg fundet en smart oversigt over grammatiske betegnelser på latin og dansk, som jeg kan have åben. Det kan varmt anbefales hvis der er andre der er i samme båd som jeg.
Tid til at øve
Spunken er god i skolen. Ikke bedst, men god stabil “over middel”. Det er helt fint, og det han skal bruge mere tid på, er at øve sig i at skrive mere håndskrift og øve sig i at række hånden op og byde ind i undervisningen.
Når man modtager undervisning online, er det ikke helt så farligt at række hånden op, så nu har han flere gange her til morgen, budt ind med svar på opgaver og læst op. Det er simpelthen så fin træning, og jeg håber at han tager det med videre når de igen må komme tilbage i skole.
Jeg synes det er en udfordring at hjemmeskole ungerne. Den yngste gik helt i baglås da vi talte om stavelser, og der mangler jeg altså den pædagogiske snilde…men vi fandt ud af det til slut, og han fik lavet sin opgave færdig. Det forventes at begge drenge har en 4 timer lang skoledag – hjemme. De får pauser og bevægelsesopgaver undervejs.
Det går nemt nok med 3. klasse, men med 0. klasse tager vi det lidt mere med ro. Det er en succes når han har lavet nogle af sine opgaver, og så napper vi et afsnit eller to med “Hr. Skæg”.
Nu er skoledagen snart færdig, og har været i gang siden klokken 8. Drengene er blevet klogere, humøret er stadig godt – og jeg rykket mit eget arbejde til i aften. Hug en hæl og klip en tå, eller hvad man siger.
Hvordan går det med hjemmeskolen hjemme hos jer?
2 comments
Jeg er i den heldige situation, at det er mine børn (og mine unge kolleger), der kæmper med hjemmeskolingen – eller daginstitutioner, der nødigt vil tage imod børn. Og jeg kan høre, at det godt kan være noget af en kamp, især hvis børnene ikke lige falder inden for de “normale rammer”. Der skal ikke være meget koncentrationsbesvær, før forældrene kommer på overarbejde. Og for de helt små er det ikke let at forstå, at selvom mor/far er hjemme, så kan hun/han altså ikke lege lige nu.
Jeg tror, at min tålmodighed ville have været sat på en alvorlig prøve, hvis jeg skulle jonglere med både hjemmearbejde og hjemmeværende børn. Derfor siger jeg R E S P E K T til alle jer, der har børn + hjemmearbejde.
Jeg arbejder selv hjemmefra. Bor alene, så det fungere så nogenlunde, mangler både det sociale og sparringen med kollegaerne, og bare det at komme hjemmefra.
Yngstepigen og kæresten er begge i job, hvor det ikke er muligt at arbejde hjemmefra, så Frida er i børnehave, og Otto i skole 0 klasse, han går på specialskole – https://specialkompetence.holstebro.dk/ellebaek – Han er diagnostiseret Autist i den milde ende, skolen ligger lige ved siden af børnehaven hvor Frida går, og i samme område hvor de bor. De er heldigvis ikke hjemsendte, eller kun være i SFO ´en, Nødpasning.
Så hjemmeskole etc. har jeg ikke inde på livet, det er sejt, når både arbejde, læring til 2 poder i indskolingen, sidst men ikke mindst enigheden skal nå sammen, du er heldig at kunne udsætte dine arbejdsopgaver, kender en der sidder med 3 børn hjemme fra indskolingsdelen, samtidig med både far og mor skal arbejde hjemmefra med møder etc., de søgte om nødpasning, men fordi de begge to er hjemme, mente kommunen de kunne opdele opgaverne, hvilket deres arbejdspladser siger nej til, så i det hjem går bølgerne højt. Nu er det heldigvis arbejdspladserne og kommunen der er i konflikt, så forældrene kan koncentrere sig om arbejdet, hjemmeskoling og ja, familielivet. Krydser fingre for det snart kommer på plads. Lige en sidebemærkning, begge de voksne har arbejdet hjemmefra siden marts 2020.
Dejligt du finder ud af det på bedste vis.