Spunken sover – i sin barnevognslift, herinde på stuegulvet… Muligvis en dårlig vane, men de sidste par dage, har han været ekstra svær at få til at sove. Han lider voldsomt af seperationsangst, og hvis jeg ikke er lige i nærheden, vågner han efter 20 minutter. I nat, har han ligget i min armhule, og sovet ganske fornuftigt, hvorimod han forleden nat, sov 3 x 30 minutter, med skrig og skrål imellem (havde ellers dopet ham, både med mælk og kamillete).
Nå, men nu sover han her i stuen, og sådan må det være. Jeg forsøger at lade være med at tænke på ordsproget “gør ikke noget, du ikke gider at gøre igen i morgen”, og drikker min kaffe i fred. Det er en fase, og pludselig er der gået 17 år, Spunken flytter hjemmefra, og jeg vil savne dengang han var baby (….eller ikke…).
4 comments
Det smukke ved at være mor, er at man for alvor lære at gå på kompromis… Bare nyd at du har fundet noget der giver Spunk hvile!
Nyd du nu bare, at du giver dit barn den tryghed, han har brug for. Der er jo ingen 16 årige som vil sove i liften i stuen, så problemet forsvinder af sig selv på en nem måde på et eller andet tidspunkt. Lad være med at forcere processen. Det får man det kun dårligt af. Og frem for alt lad være med at høre på hvad andre kloge mener om den ting (incl. undertegnede)!
Søvn (og opladning til dig) er vigtigst, og når liften begynder at ‘klemme’ gider han sikkert ikke sove der længere. Et trick er et trick, og hvis det virker, så udnyt det 🙂
Tak allesammen. Det virkede et par dage, så var det forbi med den løsning 😉 Ha ha. Men jeg nød stilheden :-p