Skriget af Edvard Munch, malet i 1893
Efter en skøn dag, med yoga og tehygge, gjorde det godt at komme hjem. Jakken blev hængt op, indkøbsposen tømt og jeg satte mig ned i sofaen. Klar til at slappe lidt af ! – MEN.
Skriiiiiig, hyyyyyyl, skriiiiig, tramp, tramp, tramp. Underboen har en baby samt et barn på 2-3 år. Babyen hører man ikke så meget til, men storebror….han skriger i samme frekvens som i en svinestald, og det er hver evig eneste dag, fra de kommer hjem dernede, til han blir’ lagt i seng. On and off, i 4-5 timer. I weekenden, er det endnu værre.
Jeg ved bare ikke om jeg vil sige noget, for hvad kan de egentlig gøre. Jeg går ikke ud fra at de bare synes det er superfedt at ungen skriger i vilden sky…..samtidig ønsker man jo også at de er rummelige, hvis nu Spunken finder på at gøre det samme…. Suk. Det er i hvert tilfælde helt sikkert at jeg ikke får slappet af i stilhed. Der skal rimelig høj musik eller tv til, for at overdøve grislingen dernede…
10 comments
skreg storebror mon også før babyen kom til verden?
Hvor må det være slemt at høre på..
Lidt, men ikke helt så meget.
Det ér virkelig slemt at høre på…suk.
Aii hvor træls og nej jeg håber heller ikke at de synes det er fedt, men det er så til gengæl heller ikke normalt, at et bar på 2-3 skriger sådan on/off i 4-5 timer. 🙁
Nej, jeg tænker også af og til om han måske har ADHD eller om der er et eller andet, der gør at han er så højlydt hele tiden. Men det er slemt, og svært ikke at brokke sig…men altså, hvad dælen skal de dog gøre ved det. Havde været noget andet hvis det var en teenagesøn der spillede høj musik.
Altså, nu ved jeg jo selvfølgelig ikke, HVOR meget den der grisling skriger – og hvor længe han har gjort det. Men her har Øglen (2 år) netop ramt puberteten, og det udmønter sig i en pæn portion skrigeture, fra vi kommer hjem fra vuggestue, til hun kommer i seng 3 timer senere. Alt efter træthedsgrad får hun vel 1-6 hysteri-anfald, og selv om de ikke varer længe, så lyder de meget højt!
Desværre er der (for vores vedkommende) ikke meget andet for end at lade hende rase ud. Alle tiltag er prøvet; kramme, ignorere, skælde ud, hæve stemmen, osv. Men når verden vælter for sådan en lille størrelse (hvis fx der kommer creme fraiche PÅ maden i stedet for ved siden af… !), så skal der åbenbart et flip til.
Jeg messer tit og ofte *deterbareenfasedeterbareenfasedeterbareenfase* og håber meget, at det også er tilfældet for dig og din grislinge-underbo 🙂
Den skriger meget…. Man kan høre når de kommer hjem, fra de går ind af døren og venter på elevatoren. Så er han allerede i gang. De tar’ fodtøj af, inden de går indenfor, og så skriger han videre. Sådan fortsætter det så, og få gange har jeg hørt en voksen sige “så stopper du med det skrigeri”, men det holder så i fem minutter, hvorefter der igen bliver skreget.
Det kan sagtens tænkes at det er 2-års puberteten, og at det går over. Jeg synes dog virkelig det har stået på længe. Det er en slags gråd, med høje “peaks” af skrig, som hvis man løfter en gris…. bedste beskrivelse 😉
Jeg håber han vokser fra det – og at vi har fundet et andet sted at bo, inden lillebror/søster, når samme alder… 🙂
Ja, ok – det lyder af ret meget skrigeri, faktisk. Så slemt er det heldigvis ikke med Øglen (7-9-13), men jeg overvejer da af og til, hvordan det må lyde for underboen, når Øglen laver sit down-strejke lige udenfor hendes dør og nægter (på skrige-måden) at bevæge sig så meget som et trin mere.
Men kan godt se, at det er lidt svært at brokke sig over. Kender du dem så godt, at du evt. henkastet kunne sige et eller andet med, at du hørte dem, da de kom hjem, og at den store godt nok lød ked – er han ok-agtig? Eller ville det blive for ‘søgt’?
Tror det ville blive lidt “søgt”, så meget taler vi ikke sammen her i andelsforeningen. De holder sig en del for sig selv, og det er faktisk kun manden jeg har talt med.
Bum bum, jeg må lige overveje situationen, og se om jeg evt. en dag kan fange hende på en “tilfældig” måde 😉
Man kan vel starte med “pyh det er den hårde ulvetime man kommer ind i nu, hva’ ” eller et eller andet….
Det lyder da helt forfærdeligt, stakkels dreng!
Jeg håber, at forældrene gør alt, hvad de kan – herunder også søger den hjælp, som de har brug for, hvis de ikke selv kan hjælpe drengen. For en ting er, at det er opslidende for alle omkring ham, men allerværst er det for ham selv.
Jeg ville spørge indfølende til det, hvis jeg var dig. Det er helt ok, at være bekymret for en dreng, der skriger så meget.
Tja, jeg ved jo bare ikke om det er drengen der er hysterisk, forældrene der har givet op, og om høreværn er en fast del af hjemmeuniformen dernede… Har lidt svært ved bare at spørge ind til det, for et emne som børneopdragelse, er jo meget følsomt.
Som jeg skrev til Øglemor, ka’ det jo være jeg ku’ fange mor i elevatoren en dag, og henslængt nævne noget om ulvetimen (og undgå at sige at det er HVER gang han er hjemme, man kan høre ham skrige..).