Boligtanker på en mandag

Der havde kun været to par, til åben hus. Æv. Det ene par var måske interesserede, men skulle vide lidt mere om foreningen, og det andet par, var ikke til skråvinduer…

Vi kiggede på et rigtig dejligt hus. Virkelig dejligt. Men det er dyrt, og der skal regnes på det. Det ligger rigtig godt, i Vanløse, kun få minutters gang fra Vanløse station. Køkkenet skulle laves om, men udover det, var alt i god stand, og krævede kun en spand maling. Nu sidder jeg og kigger på køkkener, og drømmer.
Jeg er forelsket (igen), men lad os nu se.

En ny uge er startet.
Søsteren kommer forbi om et par timer, og dagen står på vasketøj, trilletur og i aften kommer mormor på besøg. Jeg har taget en tykkam ud af fryseren, så den skal grydesteges til den er mør som smør, og serveres til en lækker salat og hvad jeg ellers finder på. Det må være god “gæste”-mad.

6 comments
  1. Jeg håber, at det ene par, der var til skråvinduer, forelsker sig yderligere hen over ugen. Heldigvis skal der jo kun ét enkelt par til et salg. 🙂

    Jeg har kigget på dit link til lejligheden, og jeg synes, at den er helt vildt lækker (ikke at det hjælper så meget). 😉

    Hav en god mandag. Gæstemaden lyder rigtig god – her står den vist bare på rester…

  2. Jeg håber snart det hele flasker sig for jer med både salg og køb. Det må være hårdt at stå midt i ‘usikkerheden’, men lejligheden scorer jo højt på lækkerhedsscalaen og beliggenheden er jo også perfekt.
    Jeg kan linke på facebook, hvis jeg må? Man ved jo aldrig om der er nogen i omgangskredsen, der er på jagt:)

  3. Hei!

    Hvordan får du til å “pinne” hvert bloginnlegg? Tenkte også å gjøre det, men finner ikke ut hvordan…Har pinterestlogoen på siden, men ikke på hvert innlegg.

    Ha en fin mandagskveld!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om