Nyt fra salgsfronten

Jamen, dagene flyver jo afsted. Jeg får ikke blogget, men til gengæld får jeg tænkt på bolig, salg, Spunk med tænder, mad til Spunk (som åbenbart er blevet for fin til at spise mad, og nærmest kun vil ha babs…grrr) og alt muligt andet sjovt.

Vi har lige haft et to timers møde med en ejendomsmægler, og nu skal vi tænke over om han eller en anden, skal sælge vores lejlighed. De er i hvert tilfælde, begge ret så positive, så måske vores frygt for ikke at kunne komme af med denne lejlighed, bliver gjort til skamme.

Det labre hus i Brønshøj, blev solgt for næsen af os (så nu er det slut med at ta’ til åben hus, for alt blir’ sgu solgt…), enda til min søsters kollega. Så er verden godtnok lille !

Så…ja. Det er hvad der sker på disse kanter.

Nu vil jeg håbe på at Spunken snart vågner, så jeg kan gi’ ham mad, ble, lege og ud at trille. Jeg skal mødes med mødregruppen om 5 minutter, men det tror jeg vist ikke Spunken er helt med på 😉

8 comments
  1. Øv med huset, jeg krydser fingre for, at heldet snart er på jeres side…
    Efter jeg har fået min Kröte, har jeg fundet ud af, hvor stort et projekt det er, at komme ud af huset til tiden. Havde en trille-aftale med en veninde den anden dag, hvor vi skulle mødes kl 10. Hold da op, det var svært at nå, baby skulle jo både være mæt, ha’ varmt tøj på og helst også en ren ble ;).

    1. Ihh, tillykke !!!
      Jeg har jo slet ikke set at du har født 🙂

      Ja, det kan godt ta’ et stykke tid at komme ud af døren. Her plejer jeg at begynde ca. 30 minutter før, med at ta’ tøj på, pakke pusletaske osv. Så er jeg som regel, ude af døren efter 30 minutter – med påklædt og puttet Spunk.

  2. Hvor irriterende med huset. Håber at i snart får jeres drømmehus, med masser af plads til den lille Spunk 🙂

    PS. Hvor finder du dine fine baggrundsbilleder?

    1. Super irriterende, Annette.

      Jamen, jeg finder dem rundt omkring på nettet. Det der er nu, har jeg købt, i forskellige størrelser og farver.

      Ellers så søg på “patterncooler”. Der kommer en smart side frem, som du måske kan lege lidt med.

  3. Kan godt forstå i indstiller søgningen på nyt hus. Tror jeg også at jeg ville have gjort. Lyder kanonfedt at ejendomsmægleren tror på det, så skal det sgu nok gå. Og tænk lige engang, når I kan tage ud og se på hus, og rent faktisk, uden bekymring, kan underskrive salgskontrakt og vide at I ikke brænder inde med lejligheden 🙂

  4. Det glæder mig da at læse, at der vitterligt er huse, der bliver solgt. Bare ærgerligt, det skal være for næsen af jer. Vi har selv et hus, der skal sættes til salg snarest, og jeg er da lidt bekymret. (Desværre tror jeg, det er for langt ude for jer, ellers ku’ vi jo bare bytte 🙂 )

    1. I følge mæglerne, sælges der ret meget. Vi kan også se det på boligsiderne, at huse i vores prisklasse, med 5 værelser og derover, ryger hurtigt.

      Ja, I bor nok desværre lidt for langt væk – men I må meget gerne købe vores lejlighed 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Næsten klar

I morgen kl 10, kommer flyttefolkene. Skal lige pakke nogle småting, fragte Katten til den nye adresse og…
Læs mere