Spunken fem måneder

20111205-105209.jpg
Det er hårdt at blive vaccineret.

Så har vi været til 5 måneders tjek, hos lægen. 68 centimeter lang, og 8,8 kg…der skal nok trækkes 100 gram fra, da han havde ble på, men alligevel! Lægen spurgte hvad han fik at spise, og jeg svarede at han jo næsten kun fik bryst, men også lidt mos hver dag.
Hun mener ikke at han behøver at få mad om natten – men prøv lige at fortæl ham det… Han trapper vel selv ned, eller hvad? (det dér med at sove igennem, har han ikke gentaget endnu, da han atter i nat var vågen fire gange).

Ellers var lægen fint tilfreds, og syntes at Spunken var meget sød. Dét syns’ hans mor også 😉 På vej hjem (i bilen, juhuuu), sov den lille Spunk hele vejen, og klarede fint at jeg sad på forsædet, istedet for bagved hos ham.

Nu ligger han i sin vugge, og forhåbentlig tar’ han sig en lang lur. Hvis han reagerer som sidst han blev vaccineret, får han høj feber i aften, og kommer til at holde os vågne hele natten.

11 comments
  1. Mon ikke I blot skal prøve jer frem og finde lige nøjagtig jeres løsning, men Isaac kan jo godt have vænnet sig til, at når man skriger/græder, er trøsten mad 😉
    Vi havde en sundhedssygeplejerske, som havde en teori om at brystbørn sov senere igennem end flaskebørn, fordi forældre, der skulle varme flaske, ville prøve lidt længere at få barnet til at sove videre eks. med sut. Jeg aner ikke om den erfaring holder, men jeg kan godt følge tankegangen. Jeg havde så et par brystbørn, som sov tidligt igennem, så i så fald skulle det være undtagelserne, der bekræftede reglen 🙂
    Jeg krydser fingre for at feberen udebliver i dag og at søvnen bliver god i nat, både for mor og søn. God mandag til jer.

    1. Jeg kender også til en dem brystbørn, der sover igennem, så ved ikke helt 🙂 Spunken nægter at tá både sut og flaske, desværre

      Mon ikke det kommer med tiden. Det håber jeg 🙂

      1. Therese, det gør det, helt sikkert 🙂 Og når Isaac er større og vant til at drikke af krus, så tager far over i weekenden, så mor kan sove 🙂
        Det er ikke så sært, at frarøvelse af søvn bruges som tortur, så sørg nu for at andre passer den skønne dreng, så du kan få sovet, om ikke andet så om dagen 😉

  2. Hold da op, sikke en basse! Han vejer 2 kg (TO!) mere en min lille latino 🙂

    Børn er forskellige, og det der med at sove igennem kommer når det kommer. Hvem ved, måske bliver han ved med at vågne de næste mange år 😉 Ej, spøg til side, det jeg vil sige er, at Viktor har altid været god til at sove, og begyndte at sove igennem, da han var omkring 4 måneder (på ren brystmælk) – men han har for eksempel aldrig været god til at spise og tage på.
    Jeg tror måske, at Lene har lidt ret i det hun siger med, at Isaac kun lader sig trøste med mad. Jeg synes, at jeg kan genkende lige præcis den løsning, som i øvrigt er nem og lige til.

    Jeg kan godt forstå, at du har lyst til lidt mere søvn. Giv det lidt tid, han skal nok komme efter det 🙂

    1. To kg ? Vildt nok 🙂

      Han spiser ikke så meget om natten, Spunken. Jo, midt på natten, men det er også ok. De to-tre andre gange han vågner, kan han falde til ro med et kram og lidt nus, men der kan gå lang tid før han sover. Jeg håber det blir bedre med tiden, for vi er efterhånden ret trætte 😉

      Han er dejlig ham den lille latino, Pernille. Ku være sjovt hvis han og Spunken ku møde hinanden en dag 🙂

  3. 5 MDR???? Synes lige du har født, og jeg spændt sad her ved skærmen og ventede på Spunken’s ankomst 🙂

    Jeg har 1 flaskebarn, som først sov igennem da han var 3½ år!!!!! Og 1 brystbarn som sov igennem da hun var 8-9 mdr……

  4. Jeg håber I kom igennem aftenen/natten uden et feberbarn. Fem måneders vaccinationen var heldigvis ikke så slem hos os. Apropos vægten, så vejer Spunken og min den mindste nøjagtigt det samme lige nu – sundhedsplejersken har lige været på besøg og kampvægten er lige nu 8,7, dog lidt længere nemlig 72 cm 🙂
    Angående det med at sove og amning om natten, så er det først nu her inden for de sidste uger, at jeg kan begynde at prale af at han sover igennem. Så tålmodighed måtte der til her hos os, inden vi fik nattesøvn 🙂 Vi har indført et måltid med majsvælling som godnatbajer, og det virker rigtigt godt efterhånden 🙂 – men der gik altså lige et par måneder inden vi så en effekt.
    Forstår I er trætte, det er bare hårdt i længden. Vi har jo lige været igennem hele søvnmangel-frustrationerne her.

    1. Vi fik en ok nat, uden særlig meget feber. Han ramte lidt 37,5, men det er jo ingenting, og han var ikke så mærket af det. Dog har han været splattet, pyldret og senest forstoppet. Lille gut.

      Vælling, har jeg det lidt blandet med. Som jeg ser det, er det en ordentlig portion stivelse, lige ned i mavesækken, som så får dem til at gå kolde… Jeg ka ikk finde ud af om det er så godt for dem, eller hvad…. Nu ser jeg hvordan det går med grøden, og krydser fingre for han begynder at sove lidt mere. Vil erstatte en af amningerne med vand af kop, og håbe at han så syns det er kedeligt at vågne 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om