Så er jeg hjemme igen.
Køretimen gik fint fint. Kørte i myldretid i København centrum, i ALLE de store kryds. Venster og højresving osv. Der er vist ikke én vej i midtbyen som jeg ikke har kørt på i dag.
Teori bagefter var keeeedeligt…men nu har jeg heldigvis kun én gang teori tilbage inden teoriprøven.
Jeg havde mit kamera med i dag, tænk nu hvis der skete noget spændende?!! Det var nu ikke meget spænding jeg mødte, men et par stemningsbilleder blev det da til.
Nå ja, og så er der lige dette link. Mon der bliver slagtet nogle hellige køer nu??? Og det er ikke hos Liselotte jeg mener.
8 comments
Flotte stemningsbilleder:-)
Hvis du kommer herhjem kan du køre i myldretrafikken på gårdspladsen, her er masser af biler for tiden:-)
Heldigvis er her ingen dræberko!)
Gud fri mig vel for en væmmelig ko, Therese – en morsom historie 🙂
Jeg kommer da bare lige så og kører lidt i bilen mor !! 🙂
Ja Liselotte, ikke lige en klappeko.
Der skulle alligevel ædes 48 høns før landmanden ville bruge tid på at holde vagt. Det er da lidt underligt. Sjov eller sørgelig historie, vælg selv.
Hvorfor mon køerne er hellige?
Donald, jeg fandt dette på illusteret videnskab:
Koen er en slags moderguddom for hinduerne, og i nogle indiske delstater er det ligefrem forbudt at slagte køer og okser. Koens særlige status står ganske vist ikke beskrevet i de ældste hellige tekster, Vedaerne. Ideen om den hellige ko og deraf forbudet mod at slagte køer opstod, efterhånden som den hinduistiske religions gudeunivers udviklede sig. Sandsynligvis fik forbudet dog først rigtig vægt som protest mod de bøfspisende muslimer, der så småt begyndte at invadere det nordvestlige Indien i løbet af 700-tallet. Inden koen blev fredet, var den faktisk et offerdyr i den hinduistiske religion. Siden blev koen symbol på det gode, frugtbare og kvindelige og blev fredet på grund af disse moderlige egenskaber. Der ligger dog ikke kun fromhed bag fredningen af køerne, men også en god del beregning. Efterhånden som Indien fik en stadig større befolkning at brødføde, blev der nemlig hårdt brug for køernes trækkraft til pløjning af markerne, og at slagte sine trækdyr var en kortsigtet løsning på tomme maver. Selv om køerne i Indien ikke bliver slået ihjel, så ser mange af dem dog radmagre og vanrøgtede ud, når de trasker rundt i de indiske gader og standser trafikken. En indisk bonde slagter måske ikke en gammel, uproduktiv ko, men han lader den til gengæld klare sig selv og leve af det affald, den kan finde. Imens kan bonden få glæde af kokasserne, enten som gødning eller som brændsel.
Uhm – lækker-lækker billeder. Sender tankerne tilbage da jeg boede inde i Kartoffelrækkerne (i slut-halvfjerdserne var det faktisk). Lige i den belysning vil jeg mene, København sagtens kan konkurrere med Paris!
Tusind tak Conny. Nu har jeg desværre ikke været i Paris. Men jeg tænker lidt på Karlsbroen i Pragh når jeg genser billederne. Lækkert.
Næh, jeg har heller ikke været i byernes by – endnu (skal til april), men søerne by night er mit billede på Paris.
Karlsbroen er heller ikke et dårligt billede – heldigvis har vi her i København ikke alle boderne. De var ved at drive mig til vanvid. Men lidt musik ku vi måske godt bruge på Dr.Louises Bro 🙂