Overvejelser

Advarsel: Frygtelig uinteressant indlæg, medmindre man er barsels/baby/gravid-ramt….

Altså… jo mere gravid jeg blir’ (og nu kan jeg snart ikke blive mere gravid), jo mere fylder ting der før var mig ganske ligegyldige, eller ting jeg jeg ikke engang før havde tænkt over.
Dagens tanker, går på temaet “autostol”. Vi har ingen bil, men vi skal hjem fra hospitalet, vi skal til et bryllup i Juli, vi skal besøge familie og venner i løbet af sommeren, og lejer eller låner os frem til en bil, så vi ikke hver gang skal ha’ barnevogn ud at se med DSB.

Indtil for en time siden, havde jeg tænkt på at leje en autostol i en børneudstyrsbutik, men nu kan jeg se at man på tre måneder, næsten kommer af med det samme som hvad en ny autostol koster… Det er jo lidt fjollet. Så måske det bedre kan betale sig at købe en.

Som gammel ridepige tænker jeg så, at det vel er lidt ligesom at købe en ridehjelm. Den skal være købt fra ny, for man véd jo aldrig om den har været involveret i en ulykke….Men kan man mon stole på dem der sælger brugte autostole på Trendsales? Ville man virkelig lyve og kalde autostolen ny eller så god som ny, hvis den havde været involveret i en ulykke??….
Man kan også spare næsten det halve, hvis man køber i Tyskland, men kan den så nå at komme frem, før Spunken?

Det kræver vist en kop kaffe mere, at ta’ en beslutning.

8 comments
  1. Hej.
    KØB hel sikkert en ny ved en forhandler, gem den til barn nr 2 eller sælg den.
    Vi gik hjem fra barselsgangen 1 gang og 2 gang fra fødegangen med barnevognen, nu ved jeg ikke hvor langt i , ellers ta stolen med og ta en taxi hjem. Vedr. køb i Tyskland, ja den kan godt nå at komme frem hvis du bestiller her i ugen 🙂

    1. Vi bor et stykke væk fra Hvidovre, så det er enten bus med barnevogn eller taxa/bil med autostol 🙂

      Tænker også lidt på det med at købe en, og så evt. sælge – men altså, det er der jo måske mange der gør, og derfor er det måske ikke slemt at købe en brugt…. Arj, jeg syns det er svært. Måske det bare er nogle dumme penge at spare!

  2. Vi købte vores autostol hos http://www.laluz-menden.de/ til halv pris. Den blev leveret efter 2 arbejdsdage. Så hvis du virkelig vil gå efter nyt, så køb trygt hos dem 🙂

    … lad være med at være bekymret for om den kan komme frem før jeres baby. Hospitalerne har autostole/krybber som I kan låne. I er nok ikke de første som “mangler” en autostol når I skal hjem eller videre. 🙂

    … og så held og lykke med det hele!! Hvis det kan være nogen trøst, så viser langt de fleste (praktiske) bekymringer man går og har sig inden fødslen at være fuldstændig ligegyldige når først at barnet er kommet – tro mig, det hele går!!

    /Mads
    – far til Datter på 9 mdr.

    1. Hej Mads, og velkommen til 🙂

      Ah, havde da slet ikke tænkt på at hospitalet måske havde en autostol man kunne låne, hvis nu lokummet brændte. Smart.
      Jeg vil straks tjekke den side du har linket til.

      Uh ja, jeg tror her i de sidste uger op til fødslen, at tanker og bekymringer kører på højtryk. Dejligt at vide at det måske ikke er et vigtigste i verden, selv om det kan føles sådan, når det kommer til stykket 🙂

  3. Køb en spritny og fejlfri stol. Det er mit råd.
    Hvis du føder i juni en gang kan du nå at få børnepenge d. 20. juli, og så er udgiften til autostolen hurtigt i hus igen 🙂
    Desuden kan du jo sælge stolen videre efter brug eller gemme den til barn nummer to og tre og fire og…

  4. Er der alternativt nogen, du kan låne af? Jeg mener bare – hvis I ikke skal bruge den så tit, så kan det være, at det er tricket?

    Når det er sagt, så har vi købt brugte autostole til Øglen, og det har fungeret upåklageligt. Jeg har naturligvis set sælgeren an, og selv om de næppe ville have en sort streg i panden og en utrolig lang næse, hvis de løj om uheld vs. ingen uheld, så har de virket som helt reelle mennesker, som i øvrigt selv har små børn. Tænker i øvrigt, at man ligeså godt kan være ude i en “nejnej, den har ikke været i nogen uheld” med de lejede stole som med de brugte, men jeg HÅBER virkelig, at folk er ærlige nok til ikke at gamble med små børns liv ved at stikke en løgn for et par hundrelapper…

    Nå, det kunne du nok ikke bruge til så meget 🙂 I øvrigt, hvis du vælger at købe i Tyskland, så er jeg ret overbevist om, at stolen også godt kan nå at komme hjem. Held og lykke med beslutningen og det eventuelle køb.

    1. Jeg har siddet og kigget på Trendsales her til formiddag, og de par stykker der var, havde ikke nogen bælte/isofix base med – og så tænkte jeg at det måske var lidt ligemeget, da sådan en base også koster spidsen af en jetjager.
      Så nu endte jeg med at købe en ny, fra Tyskland. Det har jeg det også bedst med, tror jeg nok…. men jeg vil da ikke afvise at næste størrelse stol, blir’ en brugt, hvis der lige er nogle til salg, når jeg har brug for den.

      Krydser fingre for tysk hurtighed 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om