Jeg har været oppe i tre timer, og nydt udsigten til den blå himmel. Lidt efter lidt, er resten af husstanden vågnet. Først mor, og nu Kjærsten.
Vi går rundt i søndagstøj, og morgenhår.
Dagens program er rimelig overskueligt. Vi skal spise en god frokost, gå ud i det gode vejr, og i aften ha’ lammekølle. Havde vi ikke skullet ned i gården, fra 4. sal, med al vores habengut, ville jeg elske at smække lamselåret på kuglegrillen. Jeg tror ikke vi gør det, men måske…måske.
På spisebordet, står en smuk vase med knaldrøde tulipipper. Kjærsten kom hjem med hele 50 af slagsen i går, sprøde og lækre.
Ved siden af tulipipperne, står en vase med kirsebærgrene. De er så småt begyndt at springe ud, med de fineste hvide blomster.
Mor havde et påskeæg med ind til mig, så nu har jeg hele 8 af slagsen. Det nye, er det fineste lyserøde, med motiv af “Blodribs”.
Jeg er nu gået ind i den 33. graviditetsuge. Tænk en gang, om en uges tid, er Spunkens lunger, modnet færdig, så han kan trække vejret. Han er omkring 40 cm lang. Vi skal til scanning på onsdag, og det blir’ spændende at se om han stadig er en bette fis, på den lille vækstkurve. Med tanke på de ømheder jeg har for tiden, og jag i ryggen, er jeg ikke i tvivl om at han er vokset siden sidst.
Med ønske om en god påske, til jer alle.
4 comments
Fine æg og kirsebærblomster! Spændende med skanningen og mums med lammekøllen. Vi fik vores i går herhjemme og den var guddommelig spise!
Kh Kirsten
Jeg glæder mig til det lille lamselår, Kirsten. Mums.
Velkommen til min blog, og rigtig glædelig påske 🙂
Flotte påskeæg, men lamselår må du spise helt for dig selv…;-D glæder mig til at læse om hvor stor den lille Spunk er blevet…;-D
Du er ikke den store lamsespiser ? 😉
Ja, det blir spændende at se hvor meget han har vokset siden sidst.