Om lidt skal jeg til hval-yoga. Vi er efterhånden nogle tykke damer, på holdet. Hi hi. Derefter, står den på lidt sol – men i mindre mængder end i går. Jeg blev alligevel en smule brændt på armene, så nu er der smurt og smurt, og så må jeg lade være med at flashe hummerkløerne, i solen.
Jeg er nu endnu mere utålmodig efter at se Spunken, efter at ha’ set hvad Fisker har bragt til verden, omme i Spanien. Nøj, en lækker lille bebs! Spunken må dog godt lige vente 3-4 uger endnu, men så må han da godt komme – selv om Kjærsten mener han lige skal bages helt færdig OG få glasur og krymmel på (måske det hænger sammen med at vi har en smule hængepartier herhjemme endnu…).
Håber I får en dejlig solskinsdag – og husk solcreme og/eller solhat.
2 comments
Lyder dejligt med hval-yoga:)
/Louise
Det var det bestemt også, Louise. Velkommen til min blog 🙂