Oh, hvilken morgen

Jeg har sovet som en brækket arm… Efter jeg blev gravid, er jeg begyndt at sove meget let, og jeg vågner ofte. I nat vågnede jeg hver anden time, måske også fordi Kjærsten ikke var kommet hjem fra fest (jeg smuttede derfra ved to-tiden), så hver gang jeg vågnede, skulle jeg lige orientere mig og se om han var herhjemme et sted. Han er endnu ikke kommet hjem (jeg er glad for det ikke er mine tømmermænd… ha ha).

Da jeg endelig igen var faldet i søvn, startede sirenerne fra underboen. Så var løbet kørt, og jeg måtte nøjes med de omkring fire timer jeg havde fået… Det blir’ en lang dag.

Snart hopper jeg op på cyklen, og smutter til brunch på Østerbro. Inden da, er det vist på sin plads med en kop kaffe.

4 comments
  1. Ja, den kender jeg godt. Vågner nærmest af at en fugl udenfor vinduet overvejer at lette fra en gren.. 🙂
    Håber dagen bliver god trods minus søvn

  2. Det er så frustrerende med den søvn. Jeg snupper gerne en siesta, hvis der er tid og mulighed for det.Det hjælper lidt på det. Jeg blev vækket af overboens hund, som gøede kl. 7.30 🙁

    Vi har også en skrigeballon – vores overbo, en voksen kvinde som af en eller anden mærkelig grund hader sine børn og konstant skriger af dem fra de træder ind ad døren til de kommer i seng. Selv lektiehjælpen bliver skreget ud. Vi har hørt nogle meget bekymrende betegnelser der oppe fra. Børnene hører man aldrig. Fernández har truet hende med at ringe til politiet og servicios sociales, hvis ikke hun holder kæft. Det har heldigvis hjulpet betydeligt.

    1. Æv, Fisker. Det var da også tidligt at hunden begyndte at larme :-/

      Lyder virkelig ikke rart med jeres overbo, jeg håber at børnene er ok. Godt at høre at I har truet med at kontakte politi og sociale myndigheder. Jeg ville heller ikke bare kunne høre, uden at gøre noget.

      Jeg kommer til at gå tidligt i seng, det er helt sikkert. Er også noget brugt efter ti kilometer på cykel, efterfulgt af en lang gåtur :o) Men så har Spunken og jeg da fået lidt motion.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Lørdagens menu

Vand Paraghurt Vand …. Gæt hvad lørdagen står på … Det startede i går eftermiddags men kunne holdes…
Læs mere