Kultursøndag

Kjærsten og jeg, har startet en ny tradition. Søndag er kultursøndag. For et par uger siden, var det “Bymuseet” der var målet for dagen, efterfulgt af smørrebrød. I dag gik vi ind til “Thorvaldsens Museum”. Ingen af os havde nogen sinde været der, så det var nyt og spændende. Alle tre etager blev set, og vi var meget imponerede over de kæmpestore skulpturer. Sikke et arbejde det har været, at lave dem. Der var også en fornem samling malerier, og oldsager. Selve bygningen var et kapitel for sig, og meget smuk og anderledes. Skønt sted.

Efter museumsnydning, var det tid til en anden slags kunst – nemlig kagekunst. Vi aflagde “La Glace” et besøg, og drak en kop varm chokolade (nemlig med rigtig chokolade” og delte et stykke “HC Andersen Kage”. Citronfromage, hindbærcreme med anis, nøddebund og fløde i skøn forening. Mums mums.

På vej hjem, rundede vi Rådhuspladsen. Der var gang i en fredelig demo, i anledning af Muhammeds fødselsdag. Vi var politisk ukorrekte, og fejrede med en ristet fra skinkekutteren. Egentlig ville jeg springe over, men da Kjærsten satte tænderne i en, bukkede jeg under og spiste en pølse… ups.

Nu er vi hjemme, og benene er oppe. Katten har det bedre, og har fået lidt mad igen. Sikke en dejlig søndag.

6 comments
  1. Jeg skal altså også forbi La Glace en dag. Så skal jeg ha’ et stykke Sportskage og bagefter et stykke Othellokage. Hvis jeg kan knibe mere ned, skal jeg smage en H.C. Andersen kage.

    Jeg har heller aldrig været på Thorvaldsens Museum. – Kun beundret og fotograferet den smukke bygning udefra. Dit billeder er utroligt flot, Therese 🙂
    God idé at afsætte en dag i kunstens tegn 🙂

    1. Uhhh, Lone. Jeg kan ikke engang spise et helt stykke, og jeg er ellers lidt af et madøre 🙂 Men jeg vil meget gerne med dig, og se dig gå i krig med så meget kage !!! :o)

      Du må ta’ manden med på Thorvaldsens en dag. Der er dejligt.

  2. God ide med kunstneriske søndage. Bare vi kunne få realiseret det.
    35 år i Hovedstadsområdet og aldrig et besøg på Thorvaldsen – det er måske lidt fesent….
    La Glace har jeg dog frekventeret indtil flere gange – Lones menuforslag kan jeg kun tilslutte mig 🙂

    1. Conny for pokker, kan du se at komme afsted :o)
      Thorvaldsen kan sagtens kombineres med en tur på Strøget el., for museet er ikke kæmpestort. Det kan jo overvejes.

      La Glace…mmmmmm…. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om