En dag i studiet

Jeg har lånt Rasmus’ Mac, og sidder nu i studiet og skriver lidt til jer. Hele i dag og i morgen laver vi studieprojekt med Billy Cross.
Vi er to sangerinder, og i dag er det Annas sang der skal indspilles. Det bliver en lang dag. Jeg skal intet lave før i aften, når jeg skal lægge noget kor på nummeret.
I morgen er det så min sang der skal indspilles.

Ellers går det stille og roligt. Jeg har fået indspillet noget mere af mine egne sange, samt skrevet lidt mere. Hvis i kigger på mit MySpace, er der en blog på den hvor jeg løbende skriver om hvad der sker med musikken. I får selvfølgelig også noget info her.

Jeg er ved at få et tilbud på en ny hjemmeside, som jeg gerne vil ha’ lavet. Henriette skal være fotograf og ta nogle lækre billeder af mig, så engang i det nye år burde hjemmesiden være oppe at køre.

Jeg har travlt, men det er med gode ting. Det er skønt!!! Hvis det fortsætter i dette tempo kan jeg måske holde den obligatoriske vinterdepression væk.

11 comments
  1. Jeg er spændt på at høre noget af alt det nye, du går og laver. Putter du ikke snart en CD i rygsækken og kommer en tur ned til det sydsjællandske. Det kunne endda være, at du/I kunne redde jer et måltid mad eller lignende.
    Med hensyn til hjemmesiden, så troede jeg, at du var blevet verdensmester i det – eller er der noget jeg har misforstået???? 😉

  2. Eric, jo jeg kan da lave lidt. Men i takt med at der sker mere og mere i karrieren, vil jeg også gerne have en hjemmeside der kan lidt mere. Og som er i to sprog og lækkert design osv 🙂

    Jo, vi vil meget gerne snart komme ned. Det er alt for længe siden!!

    Tak Stine 🙂

  3. Jeg er enig med Judith. Alle årstider har sin charme. Også efteråret og vinteren.

    Er det en cd, som man kan være så heldig engang at kunne købe i butikkerne? Jeg håber det 🙂

    Det bliver også spændende med din nye hjemmeside. Held og lykke med projekterne

  4. Vinteren har overhovedet ikke sin charme 🙂
    Kan sagtens følge Therese i en årlig tilbagevendende vinterdepression – dog vil jeg sige, at små fantastiske ting som at arbejde udelukkende med wanna-do ting og ens søde kæreste kan holde den væk!

  5. Det smukke farvespil, grøn, gul, orange, rød og de gyldne brune i efteråret.Blå himmel og sol som i dag.
    Sne, frost, klar blå himmel, og en sol der skinner, sneen der knirker når du betræder den, snekrystaller… Har det virkelig ingen charme????

  6. Hehe… Brun er den nye lilla…

    En espresso i solen og de lyse nætter har charme. Sne i Kbh er en stor gang brun splat, der lammer hele trafikken – det er ikke charmerende.

  7. Herfra skal lyde lyse efterårshilsener og der skal komme varme tanker til dig, som du kan bruge i den kommende weekend, hvor vi jo går over til vintertid. Men jeg kan nu forfærdelig godt lide efteråret, og vinteren er ren hyggetid. Måske der er forskel på den mørke årstid i Kbh. og her i det grønne område. Jeg mener at kunne huske mine syv år på Østerbro som ganske meget “ud i et”, når det gjaldt vejret.
    Håber, din sang er gået fortrinligt!

  8. Torben: Om man en dag kan købe cd i butik, vides endnu ikke. Det kunne da være fedt en dag at udgive en plade. Lige nu er det en demo der bliver indspillet. Den skal så bruges til pr, legatsøgning osv.

    Mor og Frederik: Farverne i efteråret er smukt. Men det er bare ikke min årstid 😉 Splat i københavn. Gys !! Så er det noget helt andet at ta på landet og se sneen ligge som et tæppe over markerne. Dét er smukt!

    Conny: Tak 🙂 Østerbro er også lidt smukkere end NV om vinteren…ved ikke helt hvorfor…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om

Margit

Så fik jeg endelig min nye guitar. Den er SÅ pæn, og den lyder helt fantastisk !!! HURRAAA…
Læs mere