Regnvejrsmorgen

Det har været alt for svært at stå op. Kasper var ellers oppe klokken 9, men jeg kunne høre regnen udenfor og tænkte med mig selv jeg lige kunne tage en time mere…
Her klokken 11.30 fortryder jeg lidt. Er en smule baldret i hovedet, og slet ikke særlig frisk.
Skal ud på skolen klokken 15.30, men min cykel er selvfølgelig flad (på forhjul, og pga. vejarbejde på Holmen. Man kører hele tiden over små skarpe flintesten, og dér har selv punkterfrie dæk ingen chance) så nu skal jeg i gang med at lappe det.
Tog forhjulet af, og med hjem i bussen. Resten af cyklen står stadig ude på skolen.
Nå, i sving med mig…

9 comments
  1. Et tip, Therese: dækindlæg. Hos cykelhandleren kan du købe et plasticbånd som du skal lægge mellem dækket og slangen – det er dælme effektivt. Jeg har nogen gang pillet 3-4 små flintesten ud af dækket på min racercykel efter en køretur – hvor jeg IKKE er punkteret…

  2. Gik det fint at lappe cykkeldækket/slangen?
    Vejret hernede har været kanon i dag, nu trækker det nok op til jer, så i morgen Therese…

  3. Det lyder mega smart Lizelotte. Men det er utroligt det skal være nødvendigt når man har “kevlar” dæk eller hvad det hedder. Har hørt om nogen der har købt de dæk med lapningsgaranti…ærgerligt jeg ikke har det på mine!!

    Frederik punkterer du også tit? Er det ude på Operaen du holder til??

    Jo mor…jeg skal nok skrive nærmere om hvordan det gik med lapningen 🙂

  4. Jeg har ikke kevlardæk – min erfaring er altså også at de er sindssygt tunge… det var de ihvertfald for 4-5 år siden. Og det er altså noget vægt, man godt kan mærke.

  5. Tjo om de er tunge? Jeg synes ikke de er meget tunge, men på den anden side kører jeg rundt på en Everton bedstemor-cykel, som i sig selv er lidt tung.
    Uanset så tror jeg at jeg skal et smut i cykelhandler og købe det plastikbånd du snakker om 🙂

  6. Jeg er endnu ikke punkteret på min nye cykel (7-9-13).
    Yep – hænger ud på Operaen. Om aftenen er den strækning ret farlig, for der er intet gadelys og taxa’er overholder ikke lysreguleringen. Glæder mig til de er færdige med grave i København….

  7. Du har ret i at det er farligt Frederik. Cyklede dér ved midnat i går, og havde en bus lige bag mig der prustede mig i nakken og prøvede at komme forbi. Når man så ikke kan se noget, og kører i løse sten skal der ikke meget til at man skrider ud. Lad os sende et surt brev….til én eller anden….
    Da jeg startede på kons, for 3 år siden var der vejarbejde…og det er der stadig…blir de nogensinde færdige, eller starter de bare forfra?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Lørdagens menu

Vand Paraghurt Vand …. Gæt hvad lørdagen står på … Det startede i går eftermiddags men kunne holdes…
Læs mere