Kaffen er varm, og det har natten også været. Christ, der har været svedigt i stort set alle afkroge af min 167 cm lave krop. Vinduet har været åbent, altandøren og køkkenvinduerne har været åbne. Det lykkedes mig at falde i søvn, og jeg vågnede tørstig og groggy da den yngste vågnede klokken lidt i seks.
Jeg krydser fingre for at himlen åbner sig inden længe. Luften trænger til udskiftning – og mine altankasser kunne bruge et skvæt vand. Et skybrud behøver det måske ikke at være, men sådan et par gode timers silende regn. Ahh.
Nu spiller drengene bilspil på Playstation, mens jeg skiftevis læser avisen, dimser på de sociale medier og rydder ud i e-mails. Jeg har bagud på arbejdsmails og blog-mails. Der ligger heldigvis ikke noget vigtigt og venter, så måske er det derfor jeg tager den med ro i indbakken.
Åbent hus – måske
Jeg afventer sms fra mægleren. Der er åbent hus i huset i dag, eller måske. Der var ikke nogle tilmeldinger i går, så vi lader annonceringen stå til formiddag – så måske skal jeg afsted og give en lille overhaling i haven, hvis ikke himlen har åbnet sig inden da.
Tirsdag har jeg igen møde med mæglerne, og jeg er spændt på hvad de har af feedback og anbefalinger. Det skal ikke være en hemmelighed at jeg havde håbet på et salg her i sommeren, men nu rykker en eventuelt overtagelse stille og roligt ud i sensommer eller tidligt efterår.
Vi må se hvad der sker. Jeg føler mig stadig fint tryg i mæglervalget og deres håndtering af salget.
Sidste uge i skole
Drengene går deres sidste uge i skole før ferien, i møde. Så er det slut med 0. og 3. klasse. Det har været et skørt år, for især den yngste. Det er hardcore at lære at gå i skole, mens der er coronakaos. Børnene har dog klaret det så utroligt godt. For især førstegangs-skoleforældre, tror jeg at det har været svært. Den idé man havde om skolestart, er blevet vendt helt på hovedet og drejet rundt tyve gange. Intet har været som man havde forestillet sig, men det er gået godt alligevel.
Børnene kender hinanden, de har det socialt godt i klassen. Gajolen kan alfabetet, læser små ord og owner mig i hurtigregning. Det skal nok gå.
Forældregruppen halter det med, for vi har ikke holdt nogle arrangementer for at lære hinanden at kende. Men mon ikke vi kommer efter det i 1. klasse.
I 3. klasse er det gået ret godt. Spunken følger godt med, og er “sådan okay” med at gå i skole. Det er ikke hans favorit men heller ikke noget han ikke har lyst til. Det lyder som en sund indstilning, hvis du spørger mig 😉 Nu afventer vi hvem der bliver 4. klasses lærerteam, og så glæder jeg mig til et år med nye klasseværelser, flere almindelige timer og normalitet. Idræt, musik, billedkunst osv. har lidt en hel del under Corona. Det bliver dejligt for ungerne at komme tilbage til normalen – blandt andet også badning efter idræt og den slags, der betyder en hel del.
Vi kom ud at cykle
I går skrev jeg om at drengene insisterede på en cykeltur. Vi kom afsted, først hen til cykelsmeden der havde luft til slatne dæk. Derefter cyklede de stolte rundt i villakvarteret. Gajolen er lige opgraderet til Spunkens gamle cykel, og han har forbløffende godt tjek på den allerede.
Jeg powerwalkede efter, og svedte tran. Nede ved Damhussøen fik vi et lille hvil, inden turen gik tilbage igen. Måske tager vi cyklerne op fra kælderen igen i eftermiddag, og gentager successen.
