Drengene blev afleveret i skole i morges. Vi var i bragende god tid – det er nemt når man har en bus der skal nåes, så er der ikke så meget pjat på vej ud af døren. Smart. Vi ankom skolen tyve minutter i otte, og med så god tid var der mulighed for at lege lidt på legepladsen, få en god gyngetur og 4-5 store krammere før skoledagen gik i gang.
Det går så fint med dem begge i skolen, og både deres far og jeg føler virkelig vi har skudt papegøjen når man læser og hører om mange andres oplevelser med skolesystemet. Ikke sagt at vi ikke kan møde udfordringer i fremtiden, men der er ro på og det er SÅ trygt og dejligt.
Trods jeg var stået op til 0-kaffe i kaffedåsen, var jeg overraskende frisk og gik efter aflevering ned til en af de lokale caféer, hvor jeg sad (med en tripple latte på havremælk) et par timer, inden et møde.
Kaffemøde og arbejdstirsdag
Tirsdag er en af de to ugedage hvor jeg ikke arbejder i Gentofte. I stedet laver jeg diverse SoMe arbejde for kunder, eller dygtiggør mig på området. Derudover browser jeg jobannoncer, for at finde 10-15 timers supplement til mit nuværende job, for jeg kan godt se at de to drenge hurtigt kommer til at spise mig ud af huset hvis deres appetit følger med deres vækst. Deres appetit, kombineret med at det ikke er helt gratis at bo i hovedstaden, kan blive en udfordring. Ikke noget jeg beklager mig over, men jeg holder øjne og ører åbne efter en mulighed for lidt mere at rive i.
Jeg mødtes med en kollega fra da jeg var på musikskolen for et par år siden. Timerne gik og vi fik nørdet og drukket kaffe. Vildt hyggeligt, og i sidste ende også med mulighed for at jeg kan komme til at lave noget mere arbejde.
Lillen til capoeira
Drengene blev hentet tidligt, så vi kunne nå hjem og få lidt eftermiddagsmad. En lang eftermiddag. Hvor de kunne ose i sofaen og jeg tænde lidt levende lys. Nappe en kop kaffe (fordi de 5 kopper tidligere ikke var nok…..jeg drikker meeeget kaffe).
Gajolen er startet til capoeira. Et kæmpe hit, der også kræver en masse energi når man er 6 år og har været i skole fra 8-14. Men et par rosinboller, et hvil på sofaen, og han var klar.
Han oksede rundt i en time, stod på hovedet, slog vejrmøller og lavede cirkelspark. De synger også, og “Mestre Steen” spiller på berimbao imens.
På vej hjem i metroen, sagde han “Mor, du behøver ikke være bange for at stå på hovedet. Det er faktisk ret nemt. Måske er det lidt sværere for dig, fordi du er gammel” ….. af børn og fulde folk. Tror dog ikke capoeira er en sport for mig.
