Yay, det er lørdag. Et blankt lærred, uden planer. Jeg vågnede klokken halv otte. HALV OTTE. Kunne slet ikke få mig selv til at stå op så tidligt, så jeg blev under dynen en time mere. Jeg kunne naturligvis slet ikke sove, så jeg fik tjekket nyheder, gloet ud på himlen, læst alle opdateringer i mit Twitter-feed og så videre. Til sidst gav det ikke mening at blive liggende, og jeg var egentlig også blevet ret sulten. Så op, og i gang.
Dagen er mest gået med computeropdateringer, oprydning og dimseri. Imens har pladespilleren snurret lystigt med alt fra Stevie Wonder og Joni Mitchell, til Pink Floyd og CALLmeKAT.
Spontanitet – min favorit
Hele dagen har jeg gået og tænkt at jeg hellere måtte se at komme ud og gå en tur før det blev mørkt. En lille tur rundt om søen, for at få rørt skinkerne lidt. Mens timerne er gået, og jeg har lavet alt muligt andet end at tage sko på.
Heldigvis skrev Sidsel, og spurgte om vi skulle gå en tur. Jeg elsker spontanitet, og at man stadig tør at være spontan. Det er ikke så ofte vi er det, alt skal planlægges ugevis i forvejen og sættes i kalenderen. Men sådan en sms med “skal vi ses NU” eller et bank på døren en sen aften, for at drikke et glas vin. Det e l s k e r jeg. Der vil altid være en risiko for at det ikke lige passer, men hvad så? Så ses man bare en anden dag.
Vi gik en tur om søen, mens snakken flød. Godt 7000 skridt blev klokket ind i telefonen, og her bagefter føler jeg mig friskere og klar til en aften med mere computerdimseri. Når jeg bliver sulten, har jeg en suppe der kan varmes op. Nemmere bliver det vist ikke 😉
Det har været en så skøn dag – med lys. I modsætning til i onsdags.
2 comments
Samme her – det elsker jeg også, og det er derfor total key for mig, at jeg bor tæt på veninder og familie/byen så man bare kan gribe en kaffeinvitation, eller idé til en cafédate, shoppe-udflugt eller en biograf-aftale via en hurtig cykeltur, hvis nogen lige står og med et foreslag i ærmet.
Præcis. Det er nemlig så dejligt!