Coronadag #827

Alle links markeret med * er reklamelinks



Det blev da pludselig sommer. To dage i træk med temperaturer over 20 grader, og ugevis med solskin.


Jeg har snart brugt en halv tube ansigtscreme med solfaktor*, og utallige tuber håndcreme.*
Det gode vejr ser ud til at fortsætte, så der skal nok snart bestilles mere hjem.

Ude i haven er både hæk og frugttræer sprunget ud. Måske der kommer pærer i år, det ville være skønt.

Pæretræ i blomst


Bonustid med lillebror

Jeg forsøger at lade være med at være alt for frustreret over blandt andet arbejdssituationen, tænker (næsten) meget meget lidt på at jeg ikke har set Baristaens fjæs i snart to uger nu og nyder den ekstra tid med den 5 årige i stedet.

Han sagde i dag “hver dag er jo weekend for mig”. Lille fyr.

Efterhånden har han lagt børnehaven så meget bag sig at han ikke længere siger han savner kammeraterne eller de voksne.

Nu venter vi spændt på udmeldingen omkring SFO start, som indtil videre lader til at blive den 11. maj…… Der er godtnok lang tid til. En del af mig tvivler på at det egentlig kommer til at ske, men på den anden side så er de vel for pokker nødt til at sluse mere op for børnene eller eventuelt sætte flere i hver klasse snart, så der bliver frigjort mere lokaleplads til skolestartere?

Hvordan er jeres situation derhjemme for tiden?

dreng i solseng


Vi cyklede en tur op til Marie

Rastløs i egen krop, overtalte jeg Gajolen til en cykeltur. Op til Marie, for at hoppe på trampolin – og drikke kaffe.

Vi vendte verdenssituationen, mens Gajolen lå og slængede sig i solstolen. Han forstår at nyde livet.

Marie er en af de skønne damer herude i forstaden, som jeg har kendt i mange år efterhånden. Vi havde børn i samme børnehave – den der gik konkurs.
Siden er vi blevet gode veninder, med mange fælles interesser. Vi har grinet, grædt, fuldet os, gået ture, svedt i træningscenter, talt hinanden op når vores live er blevet ramt af kriser af forskellig art. Dejlig dejlig dame!

Jeg elsker at jeg er beriget med så mange skønne kvinder i mit liv!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om