Foie Gras, Cannes og gris i hofteholder

can1
Skønt at man kan arbejde foran pejsen.

can2
Lørdag, efter at dagens arbejde var omme, var det tid til lidt aftensmad. Vi måtte tage til takke med foie-gras.

can3
Nå ja, og så lidt champagne.
Hovedretten var kylling i chili/honning snask og en masse kartofler bag i ovn, drysset med rosmarin fra haven.

can4
Søndag morgen, var der dis i Fayence dalen. Jeg mediterer hver morgen, og det er altså ikke en dårlig udsigt at meditere til!

can5
Derefter kørte vi cheferne ind til møde i Cannes. Vi andre gik en tur rundt i byen og fandt et marked.

can6
Altså, når der er loppemarked i Kbh, hænger der ikke pelse på knager. Der er heller ikke gamle Louis Vuitton og Chanel tasker …. de er godtnok sofistikerede hernede når det gælder køb af brugte ting.

can7
Der var også boder med malerier. Jeg var ret imponeret over grisen med hofteholder.

Og så lidt beviser for at jeg rent faktisk ér hernede! :

can8
En lille tur ned til marinaen.

can9
Og her er palmer.

can10
Og smukt vand.

Vi kørte hjem til hytten igen, hvor vi fik os en lang morfar. Senere på aftenen kørte vi igen ind til Cannes og mødtes med cheferne på en café. Der fik vi den “sygeste” seafood anretning, og dét bliver da vist det som det næste indlæg skal handle om.

Nu en morfar, og i aften skal vi måske til party på champagne måden inde i Cannes.

Au Revoir så længe.

7 comments
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om