Den “gamle” læser vil vide, at jeg er uddannet sanger inde fra Rytmisk Musikkonservatorium. Allerede i en ung alder, ville jeg synge (efter jeg havde fundet ud af man skulle være matematisk for at blive biolog, som i mange år var min største drøm). Min barndom havde været fuld af teater, musik (violin og klaver). Jeg var dog ikke et kæmpe talent på violinen, og det sidste halve år jeg spillede, stod jeg faktisk i stedet og sang musicalsange mens min violinlærer spillede klaver…..for han kunne godt se at han ikke fik meget mere violin ud af mig.
Jeg nægtede at gå op til fysik i 9. klasse, for jeg vidste at jeg ville gå sproglig h v i s jeg altså skulle på gymnasiet. Det blev et kort visit, og jeg stoppede halvvejs i 1.G.
En af de første sange jeg skrev, og indspillede.
Tak for “Den fri ungdomsuddannelse”.
Min mor lod mig ikke gå ud af gymnasiet, uden at jeg havde en anden plan. Heldigvis. Så inden jeg gik ud, havde jeg sammen med studievejlederen, planlagt to år på FUU, den fri ungdomsuddannelse.
To år med musik, på daghøjskoler, produktionsskoler og korte kurser. Sidste bid af uddannelsen var et ophold på folkehøjskole. Det skønneste sted, Ærø, hvor jeg desværre ikke har været siden. Jeg drømmer stadig om at tage familien med derned en dag.
Efter højskolen, søgte jeg ind på MGK (et 3 årigt forberedende kursusforløb til konservatoriet). Der kom jeg ind både i Køge og på Frederiksberg. Jeg valgte Frederiksberg.
Jeg gik på MGK to år, og valgte at satse på at klare konservatoriets optagelsesprøve. Dengang jeg tog MGK var den ikke SU-berettiget, så jeg klarede dagen og vejen med alt fra korundervisning i Lyngby til nattearbejde på postcentralen.
Første gang var lykkens gang
Jeg gik til optagelsesprøve. Jeg kom ind.
Så jeg legede med musik, fik udvidet mine musikalske horisonter og lært mange dejlige mennesker at kende, i 5 år. Med SU.
I 2008 kunne jeg kalde mig Cand.Mus.Pæd, efter et brag af en eksamenskoncert. Der er desværre hverken billeder eller video på bloggen i den periode, for de røg i et glimt hackerangreb. Der er ca. et par års billeder/video der mangler.
Så skete det mærkelige. Fem års uddannelse, kulminerede i en form for kreativ tomhed. Jeg gik direkte fra skole til fastansættelse i en interessant virksomhed. Kort tid efter blev jeg dumpet af daværende kæreste. Ret kort tid efter, mødte jeg heldigvis Kjærsten.
Alt det musik jeg havde skrevet, lå og hyggede sig i hjernen. Noget blev indspillet. En enkelt koncert blev spillet.
Jeg havde ikke lyst til at undervise, så de pædagogiske færdigheder blev ikke holdt til ilden. Til sidst stoppede jeg med at spille og skrive musik.
Så blev jeg mor, og pludselig er der gået 8 år.
Vækket fra en dyb søvn
Forleden var jeg hjemme hos Naja, som jeg gik på konservatoriet med. Hun havde dækket op med te og snacks, nede i sin kælder. Der har hun et fint studie, og vi sad og snakkede om stort og småt. Livet har givet os begge udfordringer på godt og ondt, så der var nok at tale om.
Pludselig tog hun guitaren frem, og så sang vi. Ligesom i gamle dage. Gode Joni Mitchell sange. Ahhhh, det var simpelthen så rart. Kønt var det næppe, men vi havde det så rart.
Nu har vi lavet en aftale om at ses en gang om måneden, artigt. Spille, hygge og finde lidt af musikken der var i os en gang. Hun har været mere aktiv end jeg, da hun skriver musik til andre.
Synger du stadig?
Synger du stadig? Er der mange der spørger. Svaret har været nej, men måske jeg igen begynder. Først var det pga. travlhed og børnefamilie jeg holdt pause. Siden var det måske en måde at holde på følelserne. For jeg kan ikke bare synge – det føles som om at kroppen åbner alle sluser når jeg åbner munden.
Jeg blev rørt, da jeg sang med Naja. Jeg bliver rørt nu, når jeg skriver om det. Musikken sidder inde i hjertet, og når jeg åbent munden kommer stemmen og hundredevis af hengemte følelser ud. Jeg kan ikke synge uærligt, hvis det giver mening.
Nu vil jeg begynde at synge igen. I det små. Med Naja, i en kælder. Måske bliver det til mere, måske ikke. Det er ikke så vigtigt.
8 comments
At du ikke kan synge uærlig, – det gir absolutt mening. Jeg har lyttet på alle tre sangene. Den første hadde jeg hørt tidligere, tror jeg. Det er veldig fint å høre på.
Du vet at du ikke vil undervise, men har du prøvd det, sånn på ordentlig, for eksempel med ungdomsskoleelever? Jeg spør selvfølgelig fordi jeg elsker det selv, – og fordi jeg ikke visste at det var noe for meg. Jeg begynte på lærerskolen av alle de gale grunnene, men så viste det seg at det passet mitt lynne perfekt. Min svigersønn er musiker, og vil helst være utøvende. Det er han også, men han har også en 60 % stilling som musikklærer for ungdomsskoleelever, og han liker det bare bedre og bedre. Det var dagens reklame for læreryrket 🙂
Lykke til med sangen. Stemmen din burde avgjort nå ut til flere.
Ja, jeg har undervist en masse. Både privat med 1-1 børn, unge og voksne. Derudover havde jeg et ungdomskor med 13-16 årige. Det er ikke mig 🙂 Men jeg er glad for at jeg har prøvet det.
Selvfølgelig skal du synge. Jeg lyttede og fik sådan en rislende ned over hovedet, og ned af ryggen, det sker kun når jeg bliver virkelig ramt af noget smukt ❤️
Tusind tak Karin <3
Jeg er så enig med Hege og Karin, du skal synge. det kan også blive din måde at få ilt på i en travl og til tider hård hverdag. Hvor har du dog en smuk stemme og jeg sidder lige nu og nyder guitar, stemme og melodi smelte sammen til en smuk oplevelse. Jeg håber at du og din veninde får startet en god tradition med sang og musik.
Tak, Lene. Det er nemlig en rigtig fin måde at få ilt på – jeg KAN ikke stresse når jeg synger. Det er rart <3
Hvor lyder det bare dejligt 🙂 Lidt Tina Dickow-agtigt i mine ører.
Tak fordi du har sådan en dejlig blog – nu også med skøn musik.
Tusind tak, Stine 🙂 Tak fordi du vil læse med.