Jeg har snart fødselsdag. Da jeg er født i 1981, er det 37 jeg klokker ind på i år. Det spøjse er dog at jeg stort set hele dette år har sagt jeg er 37…så det føles næsten som at jeg har fået et år forærende 😉
De seneste dage har jeg grublet over hvad jeg egentlig ønsker mig. Stort og småt. Jeg forventer ikke at få de store ting, men af og til er det hyggeligt at tænker over hvad man ønsker sig – som ikke på en eller anden måde er til glæde for andre i form at ting til huset, fællesgaver eller noget der kommer børnene til gavn.
Strikkepinde, øreringe og dullerier
Som man kan se, er der godt og blandet på listen. En lækker kjole eller nederdel fra Noa Noas nye kollektion. En god serum til ansigtet. Øreringe fra Pernille Corydon og hhv. solbriller og taske fra Chanel (eller noget der ligner, ha ha).
Elgen, tænker du nok, det er et symbol på jagttegn. Det gad jeg egentlig ret godt at ha’, så jeg kunne rejse til Norge og være med på jagt sammen med min far og min søster.
Jeg strikker efterhånden en del, så et lækkert pindesæt med alle størrelser, ville være et hit. Der er mange at vælge imellem men Addi og Chiagoo er særligt lækre.
Det er faktisk spøjst så svært det er at finde noget man ønsker sig… Der er sikkert flere ønsker, eller også så får jeg noget til min fødselsdag som jeg ikke vidste jeg ønskede mig. Det kan enda være det sjoveste, en gang imellem.
– tak fordi du læser med
Kig endelig forbi Instagram. Der bliver dagligt lagt nye Stories op. Du kan også holde øje med nye indlæg på Facebook eller Bloglovin’ . Videoer bliver lagt op ind på min YouTube-kanal.
Du må også meget gerne tilmelde dig mit nyhedsbrev. Fra det nye år, sender jeg en gang om ugen et nyhedsbrev ud med ugen der gik på bloggen, links til ældre indlæg eller særlige nyheder kun til modtagere af nyhedsbrevet. Du tilmelder dig herude i sidebaren ——–>
2 comments
Tillykke på forhånd og så er det så fedt at ønske sig, men man skal sørge for at gøre det løbende, for måske er man heldig i utide og ellers er man i hvert fald velforberedt 🙂
Over en periode på 5 år, var jeg 33 år gammel, når nogen spurgte mig (fra 31-36 år) og jeg har ingen anelse om, hvorfor pokker det der 33 havde sat sig sådan på tværs, men det gjorde det altså. I dag skal jeg tænke grundigt, hvis du spørger om min alder og jeg tænker aldrig over den 🙂
Det er jo i morgen du fylder hele 37 år. På forhånd sender jeg et stort tillykke afsted i din retning.
Det er dejligt at have en ønskeliste klar, måske falder der en forkælelse af i utide, når nu listen er der. Måske bliver det til en lidt større ting, selv om du ikke venter det, for nu har du jo nævnt det i god tid.
Jeg tror nok jeg forbliver på mit 59½ år noget længere end jeg normalt gør mig yngre. Ultimo februar 2019 runder jeg, og til den tid rammer jeg 60, pyha. Så hvis du spørger står jeg ved jeg er 59½ år, og det er jo den korrekte alder pt. 🙂