Spunken var på spejderlejr i weekenden. Helt stolt, havde han fredag fortalt klasselærer og klasse om at han skulle afsted i to nætter. Det giver ret god wow-faktor at fortælle klassekammeraterne at man skal det, og efterfølgende har et par forældre taget fat i mig og spurgt ind til det med spejder og overnatninger uden forældre.
Han har været afsted før, men ikke med to overnatninger. Sidste gang blev de ringet hjem pga. kraftig regn og oversvømmede telte.
Jeg var lidt spændt på denne spejderlejr, da Spunkens nabo og gode ven, ikke var med denne gang. Det var derfor lidt svært for ham at sige farvel, og jeg sendte en hulkende spejder afsted med “Professor Dumbledore” i hånden. De havde nemlig “Harry Potter”-tema på lejren.
Det er aldrig sjovt at gå fra et trist barn, men jeg vidste også at han ville blive endnu mere ked af at komme med hjem igen. I længden altså. Lillebror spurgte på vej hjem og storebror mon “var ok”… heller ikke han syntes om at forlade en ked bror.
Intet nyt er godt nyt
Hurtigt blev der lagt billeder ud på spejdernes facebookside, og jeg kunne se Spunken stå sammen med nogle af de andre børn.
Ret tilfreds. Så pakkede jeg bekymringerne sammen, og vi holdt weekend som planlagt herhjemme (og jeg smuttede til polterabend lørdag, bøvs…).
Det var en træt men glad dreng der blev hentet søndag. Både hans mormor og far tog derop for at hente ham, og deltage i diverse “Harry Potter” aktiviteter.
Til sommer er der en hel uges lejr i Sverige. Han er lidt blandet omkring deltagelse, så nu må vi se. Jeg selv tænker det er for lang tid, men hvis han virkelig gerne VIL afsted, så skal det ikke være mig der siger nej til det 🙂
Tilmelding til ny sæson
Han vil gerne gå til spejder igen til næste år. Men hvad han ellers vil gå til, er han i tvivl om.
Nu har han gået til gymnastik i tre sæsoner, og er endelig blevet stor nok til springgymnastik. Dog vil han pludselig alligevel ikke gå til springgymnastik efter sommerferien, men når jeg prikker til ham, handler det mest om at han ikke går med nogen han kender og at han er bange for at han aldrig lærer at slå vejrmøller.
Derfor tænker jeg at han bli’r meldt til alligevel, og er det SLET ikke sjovt, så framelder jeg ham efter et par gange. Hans gymnastikforening er nemlig så fleksible, at de refunderer beløbet igen, hvis man ombestemmer sig.
Går dit skolebarn til noget?
– tak fordi du læser med
Kig endelig forbi Instagram. Der bliver dagligt lagt nye Stories op. Du kan også holde øje med nye indlæg på Facebook eller Bloglovin’ . Videoer bliver lagt op ind på min YouTube-kanal.
Du må også meget gerne tilmelde dig mit nyhedsbrev. Fra det nye år, sender jeg en gang om ugen et nyhedsbrev ud med ugen der gik på bloggen, links til ældre indlæg eller særlige nyheder kun til modtagere af nyhedsbrevet. Du tilmelder dig herude i sidebaren ——–>
2 comments
Fedt, at turen på Hogwarts var et hit – var selv FDFer i de små klasser 😀
– A
Der er ikke lige nogle børn omkring mig i denne alder. Da mine børn var i den skolesøgende alder, blev flere ting afprøvet. Min datter (yngstebarnet) prøvede håndbold, spejder og fodbold. Det blev som sagt svømning hvor hun gik på elitehold. Sønnen prøvede håndbold, badminton og fodbold, hvor fodbolden blev det største, han endte med at spille i divisonsrækken samt udtaget til jyskehold. Håndbolden var han blandt de bedste og det samme i badminton, dog bad jeg ham om at vælge, grundet de mange timer der skulle bruges på de enkelte ting, og samtidig med kontingent der steg i takt med hvor meget træning der kræves etc.
Begge mine børn valgte først det helt rigtige omkring 8 – 9 års alderen, altså svømning og fodbold, yngstebarnet blev Dansk mester i 100 MI for skolesvømning som 9 årig, og sønnen blev prikket fra en lille lokal klub til det store SIF (Silkeborg IF) også som 9 årig.
Jeg har desværre ikke nogen kontakt til mine store bonusbørnebørn mere, de går begge i skole. Men ved ikke hvad der rør sig hos dem.