Endelig kom dagen. Dagen hvor Spunken skulle til sin første store koncert. MEGAstore koncert.
Det var til jul han fik billetten til “Marcus og Martinus”, i Royal Arena. Lige siden, havde han gået og glædet sig og insisteret på at høre “M&M” hver eneste aften ved sengetid.
Så blev det den 10. februar!
Fantrøjen var vasket, så der var ikke et øje tørt. Han syntes selv at han var sej – ekstrasej da geléen til håret blev fundet frem.
Vi tog afsted i god tid, og gik ind på “Loft” og fik aftensmad. Vi var ikke de eneste der havde fået den idé at spise i Fields, men heldigvis var det kun på burger-/pizza-stederne, Dalle Valle og Gorms der var helt proppet. På “Loft” kunne man også få burger – ha ! 😉
Derudover var der en dejlig udsigt og behagelig atmosfære. Det var dejligt at indtage aftensmaden i ro, inden resten af aftenen med tusindvis af teenagepiger og deres skrigen.
Så gik det løs
Det tog ikke lang tid at komme ind i arenaen. Jeg havde købt nogle virkelig gode pladser til os, så der var ingen foran og ved siden af os var det en mellemgang. Der var fint udsyn, sådan ca. lidt tættere på scenen end midten, men ikke helt på de gyldne rækker.
Spunken var spændt. Stooooore øjne, for han havde aldrig før været i sådan en stor koncertsal.
Ventetiden var lang. Især fordi opvarmningen spillede i knap tyve minutter, og begik den fejl at sige “så må I ha det fedt til koncerten med Marcus og Martinus om lidt”…..om lidt….der var 40 minutter til koncerten.
Spunken begyndte at blive utålmodig, så jeg stak op efter en masse slik og en ekstra sodavand. Så var vi klar.
Resten af aftenen var perfekt. Koncerten var lige som den skulle være. Spunken reagerede præcis som han skulle. Alt var godt. Det var simpelthen så stor en oplevelse at være mor til en dreng, der var til sin allerførste store koncert.
Til august skal vi måske afsted igen. Jeg har i hvertfald fået fingrene i to billetter til Justin Timberlake. Så må vi se om Spunken skal være min date. Hvis I spørger ham, så er han mere end frisk.
– tak fordi du læser med
Kig endelig forbi Instagram. Der bliver dagligt lagt nye Stories op. Du kan også holde øje med nye indlæg på Facebook eller Bloglovin’ . Videoer bliver lagt op ind på min YouTube-kanal.
Du må også meget gerne tilmelde dig mit nyhedsbrev. Fra det nye år, sender jeg en gang om ugen et nyhedsbrev ud med ugen der gik på bloggen, links til ældre indlæg eller særlige nyheder kun til modtagere af nyhedsbrevet. Du tilmelder dig herude i sidebaren ——–>
4 comments
Jeg fulgte med på IG, og FB. Det var så hyggeligt, og dejligt at få lidt mere fortælling med ord.
Din fortælling om begrebet “om lidt”, er vanskeligt at forstå for børn, tidshorisonten er ikke som din og min. Jeg bliver tit spurgt om “Otto over mormors hus” altså Otto vil gerne besøge mig. Hvis en aftale ikke er lavet, eller det er langt ud i fremtiden (mere end et par dage) hedder svaret en anden dag. Hvis det er næste dag tælles de i hvor mange gange han skal sove 🙂
Lækkert du vidste der var et sted i kunne få en burger uden skrigene præ – teenager (piger). (hihi)
Ja det er svært med “om lidt”. Virkelig. Det begynder at være nemmere for den seks-årige, men for lillebror er det godtnok ikke nemt. Er der aftensmad om lidt? Jamen så må det jo næsten være nu??? 🙂
Hvor lyder det bare skønt 😀
– A
Det var Så fedt 😀