Man drejer til højre ved Betty Nansen, kører ned for enden af vejen. Dér ligger en gammel Frederiksberg villa. Man går ind, og bliver mødt af duft af mad, varme fra en masse mennesker. Fødselaren stråler som en sol, for der er kommet langt flere til hendes åbent hus arrangement, end hun havde forventet.
Hendes mand klapper i hænderne og beder alle om at sætte sig i stuen, med ansigtet mod flygelstuen. Han holder en lille tale, og sætter sig derefter ved tangenterne. Han bliver akkompagneret af en klarinet og en violin. De spiller et smukt Piazolla arrangement som hendes mand har arrangeret – for fødselaren elsker Piazolla.
Derefter holder violinisten en tale, hun har været veninde med fødselaren i over tyve år. Hun slutter talen af med at spille “My yiddische mama” en ufattelig smuk jødisk melodi. Fødselaren får en tåre i øjenkrogen, og alle klapper af musikken.
Der var jeg i går aftes. Jeg fulgtes med min svigermor, for hun var violinisten. Jeg er glad for jeg sagde ja til at komme med, for der var bare en så dejlig stemning!
8 comments
Og jeg blev helt rørt af at læse om den. Det må have været en rigtig dejlig oplevelse. Og hvilken svigermor du har fået, hold fast ved hende:-)
😉 super duper stemningsoplevelse!
Sikke en skøn oplevelse, Therese – og svigermoren lyder som et fund!
Det lyder som en rigtig dejlig og meget smuk oplevelse.
Hvilken fantastisk oplevelse, du der delte så gavmildt med os andre. Det var næsten som selv at være der. SMIL…
God lørdag aften 😉
Dejligt med sådanne oplevelser og fantastisk med en svigermor, der er musikalst.
Uha…jeg får ski helt gåsehud. Sikke en aften og godt du gik med. 😉
Hej allesammen. Jo, det var en super skøn aften, og jeg er egentlig ret så glad for min svigermor. Hun er et fund 🙂