Kølig morgen

Vi er stået op til en temperatur omkring 10 grader. Jeg har sovet i en uldundertrøje i nat. Det er virkelig ved at være efterår. Lad os kalde det sensommer… i hvertfald i en tid. Vi kommer vist op mod tyve grader flere gange den kommende uge, så jeg pakker ikke termotøjet ud endnu.
Et lille ikke-sponsoreret tip – her hos “Dilling” er der i dag 40% rabat på uld til baby og børn. Så er det om at hamstre til den kolde tid. Sidste år klarede drengene sig med to langærmede trøjer og to undertrøjer hver. Jeg tænker det bli’r det samme i år. Måske Spunken skal ha’ nogle underbukser til de koldeste dage.

Vores weekend står på oprydning og flytten rundt. Drengene har E N D E L I G fået hvert deres værelse, men vejen dertil har været en smule omstændig og først nu efter at “Sikka” er lukket, er der ved at være plads til at rykke vores pulterrum ned i gamle lagerskabe.

Drengene legede hele aftenen på deres værelser i går. Med tiden skal begge værelser males. Jeg har et lille crush på denne lækre kalkmaling til en af væggene på deres værelser – tjek lige farven “happy green”.
Nu undersøger malermester Gry om det kan gøres børnevenlig (tørres af med våd klud) ved at man lægger et vokslag udover malingen. Indtil vinter, når vi får sparet sammen, må drengene klare sig med de gamle, grimme vægge. Når det kommer til stykket, tror jeg nu også de er ret ligeglade.

Pelsskruk

Åhh, jeg er skruk. Babyskruk? Nej. Men pelsskruk. Det har været en hård tid efter Max, fordi det hele skete så dumt og hurtigt. Når Facebook skal vise mig mine minder, knuder maven sig jævnligt sammen når jeg ser billederne af Max. Det vil ta’ tid, det ved jeg. Jeg prøver at beholde de gode minder og billeder på nethinden, men på det sidste har det været de sidste billeder. Den sidste gåtur og turen til dyrlægen, som på ingen måde var rar. Glade tanker og glade minder. Det er det jeg skal tilbage til.

Vi skal ikke ha’ husdyr lige nu. I hvertfald ikke hund. Søde Dana, som jeg har “kendt” via bloggen i mange år,  har en smuk kat. Hun har fået killinger – små, røde totter med aaaalt for mange tæer. Jeg er skruk. Dana mener at “blå” og “sort” vil passe perfekt her i Brønshøj, og jeg gi’r hende ret. De er eddersprøjtme søde, og jeg kunne sagtens forestille mig at gå en vinter i møde med killingeleg og liv i huset.

Manden er ikke helt enig, og nu skal man være enige i sådanne beslutninger. Det er ikke gratis at ha’ husdyr, de kræver tid, mulighed for pasning når man skal væk osv. Det kan godt være at det efter det lidt dumme år vi har haft ind til nu, ikke vil være en god idé at anskaffe sig flere tidsrøvere. Selv om pels nedsætter stress og højner humøret…men lad nu det ligge.

Børnehavedrengen

Gajolen er startet i børnehave. Det går så fint. Det er den samme stue som Spunken gik på, med de samme voksne. Han trives, er glad når han afleveres og hentes. Det er så dejligt at se ham vokse. Nu mangler vi at der kommer lidt mere sprog på. Det kommer ligeså stille snigende, men ikke helt hurtigt nok synes de i børnehaven. Vi smutter ned til talepædagog på fredag. Måske hun kan hjælpe med lidt gode lege og noget viden til undertegnede. Gajolen er meget nærig med konsonanterne, så når han siger noget kan det fx. være “E oar. Onl Eeeej”. Altså “Se mor. Onkel Reje”.
Jeg er ikke i tvivl om at sproget nok skal indfinde sig. Alt til sin tid.

Inden ugestart

I dag skal der ordnes lidt flere ting ovenpå. Så har jeg også et tv og en cykel der skal sættes til salg i “den blå avis”, samt lidt vasketøj der skal lægges sammen. Spunken kan lege lidt med nabodrengen, og hvis jeg er heldig kan Sofie måske drikke et glas hvidvin i eftermiddag. Det ville slet ikke været tosset, nu hvor solen kommer frem.

Nu blev bloggen vækket til live igen – måske det fortsætter 😉