Store skoledreng

Hold nu fast hvor tiden går. Både på den sentimentale “han har jo lige været en lille baby”-måde og sådan helt generelt. Dagene flyver forbi, og kalenderen er fuld af gøremål.

MEN en af månedens hovedbegivenheder, har bestemt været Spunkens første skoledag. Vi har alle været spændte hele sommerferien, men den 8. august stod han foran vores hoveddør, stolt og med skoletasken på.

Store skoledreng!

Dagen forløb lige som den skulle. Fællessang i aulaen, hvor alle 3. klasse elever sang så fint. Alle nye 0. klasser har en “store makker”. En elev fra 3. klasse, som de første par uger kommer hver eneste dag og spiser frugt sammen med de nye elever. Det er simpelthen så fint synes jeg.
Børnene blev råbt op, og gik helt alene op til deres klasselærere. Stolte poder, med rank ryg. Mens alle forældre sad med blanke øjne og tænkte på hvor tiden dog var blevet af.

Børnene fik en time i klasselokalet, mens vi voksne small-talkede. Ikke min stærke side, men det gik da. Vi skal nok få et fint samarbejde i klassen. Der er allerede nogen der har oprettet en gruppe på Facebook og “Forældre Intra” bimler og bamler med hilsner og efterlysninger.

To uger er gået

Nu er der snart gået to uger siden skolestart. Det er en træt men glad dreng der kommer hjem. De får et nyt skema hver uge, og allerede denne uge er legetimerne blevet afkortet i forhold til første uge. Spunken er glad, og siger mange spændende ting. “Robotter har tissemænd, tornadoer findes i Oklahoma og mit navn har dobbelt vokaler”.

Jeg tror det her skole blir fedt. I hvertfald er jeg lykkelig for at jeg søgte udenfor distrikt så han kom ned på denne skole. Den er helt perfekt for os, både med SFO, miljø og lærere.

1 comments
  1. Det er så spændende hvergang der tages hul på et nyt kapitel i livet. Nogle højdepunkter er større end andre, eller er det bare i den givne situation vi synes, det ikke kan blive større?
    Dejligt du har en god mavefornemmelse fro valg af skole, det smitter af på Spunken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om