Vi har en god dag i vente

Om to timer, kommer naboerne på vejen hjem til os. Vejret overrasker positivt, så det bli’r helt sikkert en udendørs fornøjelse med pølser på grill og børneleg på græsplænen.

Jeg har ryddet op i køkkenet og på badeværelset. Det må være godt nok, for jeg gider egentlig ikke at svinge støvsugeren eller støve af. Vi skal jo være ude, og skulle der komme nogle indenfor så tænker jeg at de må ta’ det som her er.

Morgenen er startet med dejligt morgenbord for Kjærsten. Det er “fars dag”, så Spunken har lavet en fin perleplade og tegnet en tegning af en robot. Han bestilte også en gang pandekager, så sådan blev det. Kridhvide pandekager – fra færdigmix. Det er lige før det skal censureres 😉

Måske kommer der en videoblog senere. Jeg vil gerne fortælle lidt om roserne, bladlus, trampolinen og nogle af mine spændende krydderurter. Måske i dag, ellers så i morgen.

Jeg håber du får en dejlig weekend-mandag.

 

2 comments
  1. Vidunderligt med godt naboskab, og legekammerater lige i nærheden.
    Skidt pyt med de “hvide pandekager” Det er jo ikke dagligdag 🙂
    Glæder mig allerede til din vlog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om