Throwback thursday #3

Åh hvor jeg elsker sne

Det skal ikke være en hemmelighed at jeg elsker sne. Ligesom Lorelai i “Gilmore Girls”, bilder jeg mig selv ind at jeg kan dufte sneen når den er på vej.

Nu har vi godt 12 cm sne i haven og drengene har fået en kælketur på vej ned til institutionen og har leget i sneen hele vejen hjem.

Den første vinter i vores hus, var det Spunken der sad helt stiv i blikket og undrede sig over hvad alt det hvide var. De blev dog hurtigt gode venner, sneen og ham. Nu elsker han sne, næsten ligeså højt som sin mor. Jeg tænker at weekenden skal bruges på at lave en STOR snemand, som så kan få lov til at smelte igen mandag. Desværre.

Sidste år fik Gajolen sin første kælketur. Det havde han glemt i morges, så han skulle lige overtales til at synes det var fedt 😉
Vi har stadig kun en kælk, men heldigvis havde en af vores søde naboer en ekstra vi kunne lave i morges.

Jo, sne er på toppen hvis du spørger mig, og det kan man læse en masse om her på bloggen. Det er hyggeligt sådan at gå tilbage i arkiverne og finde fine indlæg om sne, snebolde, kælk og snemænd.

Skulle man flytte til Alperne?

Måske burde man egentlig bo i Alperne et par måneder hvert år. Så man rigtigt kunne få stillet sin sult efter sne.
Det skal ikke være en hemmelighed at vi gerne ville en tur på skiferie alle mand, men hold da kaje det er dyrt. Det kan være at Gemalen ta’r Spunken med til Sverige på en dagstur inden længe. Det kan gøres til en nogenlunde pris, i forhold til en uge i en hytte i Norge eller på hotel i Østrig.

Måske til næste år. Det ville altså være dejligt.

1 comments
  1. Vinter er dejlig når der er sne, legebarnet kan få lov til at have det sjovt og det lysner op derude, alt bliver meget lysere.
    Vi har så ikke ret meget, mærmere bestemt vi kan tælle de snefnug der er faldet, Otto fik et fnug på vanterne, og ville ikke det skulle forsvinde. Det er lidt synd for børnene her, hvor sneen ikke er kommet.
    Jeg personligt vil hellere have tegn på forår, trænger virkelig til lune temp.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om