Tanker om sne og gæstebloggere

Udenfor drysser sneen stille ned. Der er kommet 3-4 cm efterhånden tror jeg, og inden jeg henter drengene skal jeg vist skrabe fortovet og salte lidt mere.

Max har været ude at løbe for at holde varmen. Herinde i stuen er der gang i kakkelovnen, for Hofor har lukket for varmt vand og fjernvarme. Ikke kun hos os. Alle i området inkl. “lilleskolen” med 200 elever. Jeg håber de får lavet nogle sprællemænd i løbet af dagen for havde det ikke været for den kakkelovn vi har i stuen, ville det være koldt i huset nu.

Gæsteblogger

Jeg vil begynde at ha’ indlæg skrevet af gæstebloggere. Allerede nu har jeg nogle damer “ansat” og inden længe vil onsdage være gæsteblogindlæg. Som udgangspunkt vil det være hverdagsliv/familieliv/mødreliv. Fortalt af enten alenemoderen/by moderen/flerbarns moderen/flytte fra by til land-moderen eller hvem jeg ellers rekrutterer.
Min tanke er så nu om de selv skal skrive helt frit fra leveren, eller om der skal laves nogle konkrete spørgsmål/temaer de skal holde sig til. Skal læseren ha’ lov til at stille spørgsmål. Hmm, der er mange tanker men jeg tror det kunne blive interessant og et friskt indspark til bloggen.

Sne og varm suppe går vist hånd i hånd

Onsdagen er nu god ved os, omend den er en smule kold. I aften står den på fiskesuppe. Jeg blev simpelthen så fristet da Skagenfood sendte nyhedsbrev ud, så jeg bestilte fiskesuppe til i aften. Suppen skal varmes op, og frisk fisk skal tilsættes og varmes igennem i suppen. Jeg håber at drengene er sultne, og har mod på at spise det – ellers må de få rester fra gårsdagens lasagne, mens jeg selv spiser mig en pukkel til…

Jeg gider godt spise varm suppe når det er koldt udenfor. Det hører sig til – ligesom varm kakao og flødeskum. Det sidste må jeg dog hellere vælge fra, for det er ikke godt for meget andet end den søde tand 😉

 

 

 

 

5 comments
  1. Hen er smuk, ham Max 🙂 Vores Olga har desværre for nylig opdaget at hun kan springe over hegnet omkring vores grund, så jeg tør ikke lade hende være alene ude. Har lige gået lang tur med alle hunde, men savner sådan at kunne lukke Olga ud når hun keder sig. Hun keder sig ret hurtigt hvis der ikke sker noget. Gør Max også det?

    Spændende idé med gæstebloggere. Jeg vil følge udviklingen 🙂

  2. smuk dreng
    sikke en dag at havde problemer med varmen på, håber de klarede den i skolen, godt du havde brændeovn.
    held og lykke med at få gæste indlæg.

  3. Blogrevival 🙂
    Jeg ville nu ønske, at sneen var blevet væk. Jeg HADER at køre i sne. Og da især nu, hvor det slet ikke er sæson for sne.
    Bare I snart får varme og vand igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om