Et par timer i det gode vejr. #mitkøbenhavn
Det # kan man skrive på Instagram, og finde mange smukke billeder af København.
I går var jeg fristet til selv at lægge et par billeder op, for vejret var så dejligt da jeg tidligt om morgenen gik rundt på de brostensbelagte pladser.
Efter lygtefest i institutionen (mere om det en anden dag), tog jeg ind mod byen. Først for at drikke en kop kaffe i fred og ro med en god bog, på min yndlingsmorgencafé “Paludan“. Der er en helt særlig stemning derinde, og et godt mix af mennesker. I går var det mest studerende der sad derinde. Ingen barselsmødre, ingen turister – et sjældent syn egentlig.
Derefter skulle jeg hente noget tøj hos Zara, som jeg havde bestilt i deres webshop. Der er udsalgsslutspurt de fleste steder, så jeg købte langærmede trøjer, t-shirts og undertøj til drengene. En langærmet til 39 kroner siger man ikke nej tak til, især ikke når begge drenge vokser med hundrede kilometer i timen.
Jeg nåede at bestille en kaffe og en kæmpestor mangosmoothie, inden vuggestuen ringede. Gajolen havde fået feber. Heldigvis kunne Gemalen og Spunken køre derned og hente ham, og jeg vandt lidt tid til at overstå mine erinder. Smoothien lod jeg dog stå, for ellers ville jeg med garanti få brainfreeze og hikke…
Nu har vi to drenge med feber herhjemme, og ved hvad vi skal bruge weekenden på. Spunken har nu haft feber i fem døgn. Jeg håber at han er i bedring, og at Gajolen slipper med et par dage.
Forleden talte jeg med en far nede i institutionen. Han var frustreret for hans børn var også syge hele tiden. “I Iran ville de have lukket institutionen ned indtil alle var raske”, sagde han. Men vi blev hurtigt enige om at det ikke var løsningen, selv om man af og til kunne ønske sig at man kunne bade både børn og børnehave i håndsprit og starte det hele op på en frisk.
De gyldne tårne på Axeltorv fascinerer mig. Det er noget af det pænere nye byggere i byen – hvis du spørger mig altså.
8 comments
Hvor var det godt du nåede et par timer for dig selv og med det smukke vejr, på den måde fik du ladet op til en weekend med feberramte børn.
Sad lige og tænkte på et plus for dagplejen, altså med det i mente du og en far talte om. Ikke at børn i dagplejen bliver syge, for det gør de, men det er jo kun 4 stk. der bliver ramt.
Yngstedatteren valgte jo også dagplejen fordi begge børn begyndte som 6 mdr. Hun følte de var for små til vuggestue, og når de så er glade for stedet, så er det jo godt for børnene at der er noget stabilt, det husker du selv , fra da i stod med de udfordringer.
God bedring til jeres lille familie.
Dagpleje kan klar ha nogle fordele når det kommer til sygdom. På den anden side så var Spunken også ofte syg da han gik i dagpleje. Det var ikke så meget virus, men en del lungebetændelser og astmatisk bronkitis.
Det var rigtig dejligt at få et par timer for sig selv i går 🙂 Så er der lidt mere mentalt overskud til weekendens strabadser.
Smukke, smukke København! ❤️
Rigtig god bedring med feber-poderne!
Tusind tak, Maude 🙂
Du kan ikke slå virus ned med sprit, men tilgengæld opfordre folk til at holde deres syge børn hjemme et ekstra døgn og lære dem at holde for mund/næse når de nyser og hoster. Der er største smittekilde.
God bedring!
Jeg ved Alice, men jeg tror at du forstår meningen med det jeg skrev selv om det måske ikke virker i praksis at gøre det. Ville nok også kræve en del sprit at bade en vel bygning … 🙂
Men det er ikke min opgave som forældre at fortælle de andre i institutionen det.
De gør hvad de kan dernede og skriver jævnligt ud på intra at man ikke skal sende syge børn afsted 🙂
København er bestemt dejligt 😀
Den dejligste hvis du spørger mig 😀