I dag skulle jeg ha været oppe på den lokale café. Min søster skulle med, og planen var at vi begge skulle sidde med laptops og arbejde. Jeg skulle få styr på årsregnskabet og diverse andre hængepartier.
I går aftes blev Spunken sløj med høj feber, så jeg kunne hurtigt lægge to og to sammen.
Nu sidder Spunken i sofaen og spiller Minecraft på playstation, og jeg sidder ved spisebordet og skriver på bloggen. Groft sagt kan man vel godt lave årsregnskab her, så det går jeg i gang med lige om lidt …
Jeg gider ikke pive over at vi har det hårdt…for når man ser på hvad mange andre går igennem, så går det jo nok alt sammen. MEN jeg er træt af sygdom, og synes egentlig for længst at vi har taget vores tørn.
Det er naturligvis træls for Spunken at han er syg, men jeg krydser fingre for at vi “nøjes” med ham nu og at Gajolen slipper.
Snart kommer der en mand på scooter med pizza og Cocio. Mon ikke det hjælper lidt på patienten. Jeg selv napper en Pepsi Max og en sandwich uden dressing. Jeg har ikke skrevet om det på bloggen, men jeg er nået til dag 23 uden sukker. 23 ! Jeg er egentlig ret stolt af mig selv, for det har været overraskende nemt. Målet er at jeg kan nøjes med at spise sukker om fredagen, og ha’ det fint med ikke at røre det alle andre dage. Det kan ikke ses på vægten, men det føles godt i kroppen og det er jo egentlig ret ok.
I aften skal jeg til træning. Det har jeg heller ikke skrevet om på bloggen – der er i grunden meget jeg ikke får skrevet om, fordi bloggen er blevet syltet lidt til fordel for Instagram. Jeg er igen startet til “reformertræning”, to gange om ugen. Groft sagt fordi Gemalen synes jeg var sjovere dengang jeg trænede, og forærede mig 8 ugers træning i forsinket julegave. Han har ret, jeg er sjovere når jeg træner og ikke ender i sofaen på den trætte måde.
Bloggen…Jeg længes efter nyt udseende (igen), og gad godt at være sådan en der får skrevet hver dag. Måske det sker. Indtil videre bilder jeg mig selv ind at det sker hvis jeg skifter tema og spiffer udseendet op. Nu må vi se 😉
7 comments
Forandring er altid godt, men man skal ikke tro at alt forandring er til det bedre. 😉
Dejligt at du får trænet igen og du kan få det til at passe ind i jeres hverdag.
Og ja, jeg synes også I har taget jeres tørn med sygdom, så nu må det vist godt skutte 😀
Forandring er altid godt, men man skal ikke tro at alt forandring er til det bedre. 😉
Dejligt at du får trænet igen og du kan få det til at passe ind i jeres hverdag.
Og ja, jeg synes også I har taget jeres tørn med sygdom, så nu må det vist godt slutte 😀
Hi hi, nej det har du ret i 😉 Men det her tema gør ikke alt det som jeg gerne vil ha det skal. For eksempel vil jeg gerne ha første indlæg vist helt, og så et “grid” nedenunder af de andre indlæg. Det kan man ikke her, det er enten eller. Men kan ret godt li’ når det er let og luftigt.
Kommentarfeltet er også lidt træls og der kommer ofte fejlmelding når man poster.
Det er dejligt at få trænet – og det motiverer at få en masse “pling” når du er sej 😀
Lidt i forlængelse af det Catarina skriver om forandringer. Det er altid dejligt med forandringer, det er bare ikke sikkert det er nødvendigt.
Pyha, ja, al den sygdom jeres dejlige børn har været ramt af, det er hårdt. Som du skriver så er der flere der er ramt, ja, men her må du gerne være navlepillende. Samtidig tænker jeg på hvis nu du også havde haft et 8 – 16 job udenfor hjemmet, så vil puslespillet være et helt andet, håber det giver dig lidt glæde over du kan være hjemme hos guldklumperne.
Du har ret i at det ville være noget andet hvis jeg “jobbede” ude af huset. Der er vi ret priviligerede trods alt.
Er det med vilje du poster to ens kommentarer med to forskellige navne? 😀
Nej og ja. Jeg kan poster fra pc, men kan ikke se hverken den ene eller den anden, ej heller din kommentar. Men går jeg på via min mobil, få kan jeg se det hele. Ved ikke hvad der er galt Jeg er ikke sådan helt vild teknisk anlagt
Lidt i forlængelse af det Catarina skriver om forandringer. Det er altid dejligt med forandringer, det er bare ikke sikkert det er nødvendigt.
Pyha, ja, al den sygdom jeres dejlige børn har været ramt af, det er hårdt. Som du skriver så er der flere der er ramt, ja, men her må du gerne være navlepillende. Samtidig tænker jeg på hvis nu du også havde haft et 8 – 16 job udenfor hjemmet, så vil puslespillet være et helt andet, håber det giver dig lidt glæde over du kan være hjemme hos guldklumperne.