Et par timer i hovedstaden

kaffedameDet er onsdag – 9. november. Dagen hvor Gemalen og jeg har været gift i fire måneder. Dagen hvor vi vågnede op til årets første sne. Dagen hvor jeg fik et par timer i hovedstaden. Dagen hvor USA fik en orange præsident. Det sidste orker jeg ikke skrive om, det er simpelthen for trist.

4 måneder som gift alligevel. Tiden er gået så stærkt – og jeg har ikke engang skrevet om bryllupsmenuen, gaverne eller bryllupsfesten endnu….det må jeg se at få rådet bod på inden længe.

I dag har jeg været inde i byen et par timer. Jeg havde nogle få erinder, bla. at finde et par varme skihandsker til Spunken. Nogle som sidder godt, er gode at forme snebolde med og som naturligvis er varme. Alt fra sidste år er blevet for småt, så hans lange fingre bruger nu str. 6-8 år i handsker. Det endte med et par fra Name It, som jeg ellers ikke bruger så ofte. Sæsonvarer som uld og accessories er de dog ret gode til, så det vil jeg varmt anbefale. Jeg endte også med at købe lidt uldstrømper og et par bløde bukser til Gajolen. Han skal selv ta’ tøj af i vuggestuen, og lige præcis bukser med elastik i taljen er praktisk frem for trykknapper og den slags.

Jeg mødte min søster til frokost. Vi gik på en ny shawarmabar og fik god mad og en times sludren. Hyggeligt. Resten af tiden i byen, gik jeg rundt og osede. En kop kaffe fra Starbucks blev der tid til – jeg var dog modig og købte en juleudgave som viste sig at være hvinende sød og med klumper af noget der mindede om bastognekiks….meget mærkeligt.
Jeg havde et par tilgodebeviser til bla. Magasin og Illums Bolighus, men kom aldrig derind. Så er der mulighed for at ta’ en tur derind igen inden længe.

Snart kommer drengene hjem. Vi skal spise andesteg i aften, for i morgen er vi inviteret hen til Spunkens tidligere dagplejemor. Alle mand skal derhen og spise aftensmad og hygge – det glæder vi os til! Dejligt at vi stadig holder kontakten.

Rigtig god aften til dig – trods det amerikanske præsidentvalgs resultat.

4 comments
  1. En skøn dag inde i “byen”, og dejlige ting der kom i indkøbsposen.
    At fejre månedsdag, det husker jeg yngstepigen gjorde, nu er det kun årsdag, men det første år skete der noget specielt på denne dag, og det var altså næsten hver mdr. Det var som kærester 😉
    Håber aftenen hos dagplejemoderen var hyggelig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om