2 år er gået.
2 år siden jeg vågnede af at vandet var gået, og derefter skulle væbne mig med tålmodighed før der skete en dyt.
2 år siden 3 blev til 4 (eller 5 hvis vi medregner Maxhunden).
1 år siden første fødselsdag, hvor jeg allerede syntes han var blevet så stor så alt for hurtigt.
Gajolen er blevet fejret med flag og hurra. Masser af gaver, masser af kage. Højt humør og stor glæde over at der var flag alle steder – det ene flag skulle også med i vuggestuen.
Gaverne var et hit. Mårmoar havde købt klodser med forskellige raslelyde og farver, Gemalen og jeg havde fundet en skolebus med lyd, Maxhund havde købt en lille giraf og Spunken havde fundet en stor giraf-bamse til puttedyr. Klodserne vil få et eget blogindlæg tror jeg, for de kan altså kun anbefales.
Til aften har det været ren luksus. Mårmoar havde oksefilet med, som vi skar temmelig store bøffer af. Vi har spist godt, og toppede middagen med en kæmpestor lagkage med fyld af blåbær. SJOVT synes drengene, for vores tunger blev helt lilla af fyldet 😉
Min søde, dejlige lille skat. Stort tillykke med de 2 år ?
7 comments
Hjertelig tillykke til og med ham – Pyha hvor tiden iler. Det går bare så stærkt.
hvilken udvikling, alt det lækre baby er væk og et drenge udtryk er blevet dannet, selvfølgelig er det noget helt specielt dejligt, der anes et glimt i øjet af drengestreger, jubiii.
Hjertelig tillykke med lillebror, det går godt nok stærkt. Jeg synes jo lige at du havde fundet en kæreste og nu er I en familie med to børn (ikke babyer) 🙂
Kæmpestort tillykke med banditten, hvor er det stort!
Hjertelig tillykke med den lækre knægt 🙂
Stort tillykke til Gajolen!!! Hurra, hurra, hurra! 🙂
Hjertelig tillykke med ham. Sikke tiden løber. Det er kun et blink siden, at du og Oscar fandt hinanden, synes jeg 🙂
Tak søde du 🙂
Det føles også som et blink siden – men det er 8 år til februar. 8 år !?