Vi er hjemme på egen matrikel igen. Det har vi været siden fredag, hvor det heldigvis lykkedes os at krydse Kattegat – selv om vi alle fire blev temmelig grønne om næbbet. Bølgerne stod højt og færgen gyngede en hel del. Jeg var den “trælse mor” der forstyrrede den ene afdeling med en storskrigende Gajol. Han brød sig ikke om bølgerne, og mundvandet stod ud til alle sider. Heldigvis blev det ved det, og vi slap for at fylde papirposer med opkast…
Nu er vi hjemme. Gajolen er efter 4 døgn med feber, endelig feberfri. Der er “desværre” intet udslet så heller ikke denne gang var det en børnesygdom han fik overstået. Pyt, alt godt kommer til den der venter eller hvad man siger.
Nu sidder jeg i fred og ro med en kop kaffe. Ovenpå leger Spunken med sin ven B. Han går i samme børnehave, og bor længere oppe af en stikvej. Det er så hyggeligt med børn der bor tæt på. Så er en legeaftale hurtigt på plads, mens vi forældre skiftes til at få noget fra hånden. B’s forældre er i gang med at plysse deres have, så et par timer uden afbrydelser er kærkomment.
Jeg planlægger at lave en dobbeltportion æbleskiver inden længe. Det må gøre det ud for dagens frokost, med æblemos til. Vi har absolut skudt æbleskivesæsonen i gang, efter vores udflugt til “Ebelfestival”.
Den kommende uge bli’r travl. Der er mange ordrer der skal pakkes, efter en ferie hvor folk vist har haft tid til at shoppe. Derudover er det Gajolens fødselsdag. Spunken har inviteret hele børnehavestuen hjem til os torsdag formiddag, til halloween hygge. Han fik aldrig holdt en fødselsdag, så det bli’r i stedet for det. Jeg må lægge hovedet i blød og finde på nogle hyggelige men overskuelige aktiviteter til 20 børn i alderen 3-5 år.
Gajolens fødselsdag bli’r stille og roligt. Det har været svært at få familien samlet i nogle weekender, så jeg tror det ender med at vi blot spiser lidt kage tirsdag aften og fejrer ham der. Måske kommer der et par stykker til kaffe på søndag, vi får se. Heldigvis fylder han kun 2, så han er nok ret ligeglad med om vi holder fest eller ej. Næste år må jeg dog lægge mig i selen for at planlægge noget i lidt bedre tid.
