Nej, det er ikke mig der ikke kan stave, for æblefestivalen i Ebeltoft hedder “Ebelfestival”. Meget mærkeligt, hvis du spørger mig. Men ikke desto mindre, tog vi til Ebelfestival i Ebeltoft i går.
Ebeltoft er en skøn by fuld af hyggelige dukkehuset og god stemning. Noget helt særligt, synes jeg, er at kædebutikkerne ikke er kommet til byen (bortset fra Matas). Alle butikker er små selvstændige butikker – det er stærkt gået.
Vi besøgte både festpladsen og Rådhuspladsen. Begge havde stillet fine boder op, hvor man kunne smage forskellige slags æblesorter, købe friskpresset most, se på diverse kunsthåndværk eller lave hyggelige aktiviteter med børnene.
Spunken lavede et fint stearinlys til farfar som er bidt af en gal lysmester. Han har levende lys alle vegne, så gaven faldt i god jord.
Der var mange andre aktiviteter, men der hele kostede mellem 25-50 kr, så vi blev ved lyset. Skal vi derhen igen til næste år, vil jeg måske undersøge om der findes et klippekort af en slags for børnene, det ville næsten være oplagt.
Vi varmede vores maver med friskstegte æbleskiver, med æblemos til. Nu er begge drenge så store at tre skiver let bli’r onduleret. De smagte dejligt – måske man selv skal finde æbleskivejernet frem snart.
En rask tur ned af gågaden, hvor vi gik forbi den gamle “Farvergård“. Vi kiggede ind. Det var åbent så man kunne se de gamle stuer, sovekamre og køkkenet. Det var virkelig flot, og sikke et held vi kom forbi. Ingen af os havde hørt om stedet.
Efter et par hyggelige timer i Ebeltoft, tog vi hjem til Djursland igen. Ebelfestivalen var en hyggelig aktivitetet for store og små.
1 comments
Pudsig æbleskiverne ikke hed ebelskiver 😉 – Tanken fik jeg jo i forlængelse af titlen på festivalen, og fordi jeg godt kan se pointen i festivalen bliver kaldt Ebelfestival.