Bryllupsfotografen

gaa-i-mosen

Jeg vil jo gerne fortælle mere om vores fantastiske bryllup, men med ferie, syge unger og andet render tiden jo fra mig. Men NU er der lige et øjebliks fred og ro til at skrive mere.

Efter kirken var det tid til at få taget billeder. Vi havde booket en af mine gamle bekendte/legekammerater/teaterveninder Rie Neuchs. Smukke Rie, havde været der fra en halv time før vielsen og taget mange flotte billeder af gæsterne der ankom og billeder fra kirken.

Nu tog vi bilen ned til Utterslev Mose og barnepigerne fulgte efter med Spunken og Gajolen. Vi fandt et godt sted der var grønt og fint, med søen som baggrund. Himlen var blå med hvide klatter af skyer – “perfekt fotovejr”, sagde Rie.

drenge-bryllupdrengene-bryllup
Drengene var ikke helt nemme at få til at være fotogene. De var trætte, så det blev kun til et par billeder hvor de var på armen og et nede ved søen. Det er ok, det vigtigste er at vi har dem med på et billede og også har lidt fra kirken 🙂

Barnepigerne kørte hjem med drengene, og så fortsatte vi med Rie. Hun havde mange fine idéer, og tiden gik hurtigt synes jeg. Det er ret uvant at skulle stå og posere på den måde, men det gik og jeg synes vi har fået en del gode billeder ud af det. Både med kys, uden kys, begge der kigger i kameraet, væk fra kameraet osv.

Jeg kan godt li’ at billederne ikke er helt “stramme” i det. Min perlekæde er snoet….der er lidt ris i vores hår. Gajolen er ved at græde på et billede osv. Der er skønhedsfejl – og det gør ingenting.

bil-kysOTBryllup_portrætter_2ved-vandet

Jeg har fået trykt takkekort nu, og skal til at lave en fin fotobog med billeder fra hele dagen.

 

 

5 comments
  1. Vidunderlige billeder, og de små skønhedsfejl du omtaler gør billederne langt mere virkeligheds tro.
    Samtidig er jeg vild med de ikke er taget i et studie.
    Yngstepigen min var elitesvømmer som ung, og da hun blev konfirmeret for 14 år siden, var jeg så heldig at hendes træner (svømmetræner) arbejde hos FotoCare, og fik lov til at låne udstyr etc. så jeg fik en fotosession der var skudt rundt i Holstebro, jeg skulle kun betale for CD´en. I dag betyder det så meget for mig, for det var ikke opstillede billeder, som det ofte bliver i et studie.
    Håber du/I snart bliver raske og hverdagen igen kan indfinde sig med regelmæssighed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om