Højt på en Gren

Højt på en Gren, i sol og frisk blæst.

I går tog vi ud til Grenen, hele familien. Sandormen holdt klar, så det var bare at hoppe om bord. Vi sad helt bagerst, hvor det bumpede allermest – det syn’s drengene var ret sjovt. Sådan en tur ta’r ikke lang tid, så kort tid efter var vi derude.

Man kan også sagtens gå derud, men vi har af pladshensyn taget den lille klapvogn med, og den er ikke helt let at gå med i sandet. Når Gajolen er på alder med Spunken, kan vi begynde at gå turen derud. Måske med en lille madkurv og et stop på vejen.

Der var højvande, så der var ikke en lang gren at gå på (tø hø), men pyt. Vi kom ud, og Spunken fik set bølgerne der sagde P L A S K mod hinanden.
Gajolen var trukket i sine nye gummirøjser, for nu hvor han (endelig) er oppegående, gi’r det mening at han har støvler på. De er dog stadig temmelig tunge for ham, så de var ikke helt nemme at gå i. Men han blev næsten ikke våd på fusserne.

Vi hyggede os, holdt i hånden, soppede i bølgen blå, kiggede på et kæææmpestort skib med noget der mindede om gasbeholdere. “Det har nok masser af gas til gasgriller, moar”, sagde Spunken.

Gajolen kastede sine første sten, noget som han egentlig var overraskende god til. Mange sten blev møjsommeligt samlet op, og kastet – det var ikke helt let at samle sten på med kæmpestore tunge gummistøvler på kunne man se. Heldigvis var der en hånd at holde i, så han kunne komme op igen.

Efter en halv times tid, nappede vi Sandormen tilbage igen. Drengene havde våde tæer og bukser efter al det plaskeri, så vi tog hjem et smut for at få tørt tøj på, inden vi kørte ind til byen igen.

Det meste fotocredit går til Kjærsten, som har taget de første fire billeder i dette indlæg 🙂