Brudevals for begyndere

1-2-3-1-2-3-1-2-3-1-2-3-efter brudevals for begyndere, er det svært ikke at have en konstant tællen tal i hovedet 😉bordplan til bryllup

Kjærsten og jeg har haft en bryllupstemadag igen. Dette er nok den sidste inden den store dag, og vi har fået nået en masse.

Først var vi på den lokale café, hvor vi tog hul på bordplanen. Vi er sneget os godt op i gæsteantal, så vi er ude i 9 runde borde med 8-10 ved hvert bord… Meget skal gå op, og siden vi går en smule utraditionelt til værks med placering af familiemedlemmer og venner, er det et større puslespil. Nu er vi godt halvejs, så jeg tror jeg får sendt bordplanen afsted til koordinatoren Tommy, inden vi tager til Skagen på mandag.

Efter cafébesøget, havde vi en aftale med Lene fra den lokale danseskole, om en times brudevalsundervisning. Kjærsten har gået til dans som barn, men mente selv at han havde glemt det meste.

Lene var virkelig sød, og guidede os fint igennem. Helt fra start med front mod spejl og hende der viste grundtrin, til at vi havde “fatning” og drejede fint rundt under valsen – alt imens hun satte tempoet på musikken højere og højere op. Det skal nok blive godt, på selve dagen.

Nu skal jeg ha fat i vores “toastmaster” og lave en gennemgang af aftenens plan og hvordan han skal gribe brudevalsen an så det hele foregår på en rolig måde. Der er mange mennesker at holde styr på, og vi ville synes det var så ærgerligt hvis vi kun når at danse 5 sekunder fordi nogle af gæsterne går tæt på fra første klap 😀
Hele dagen skal selvfølgelig ikke være 100% skemalagt, men når der er så mange gæster er det fint at have en nogenlunde plan for hvad der skal ske, og for gæsterne at vide hvor de skal gå hen og ca. hvornår.

Der er 25 dage til – tiden flyver !

2 comments
  1. Dejligt hvis du/i kunne slippe for planlægning/koordinering mens i er i Skagen.
    Tror dans og cykling kan gå hånd i hånd, mht. at glemme etc. Balance og fokus skal lige flyttes – det tager lige et par minutter, så er kroppen/psyken tilbage til sidste gang. Havde ikke en cykel i 6 år, troede virkelig ikke jeg kunne huske det 🙂
    Tankerne går tilbage til mit bryllup med børnenes far, kan se og mærke (ibagklogskabetsklarelys) at have 20 dage fra beslutning til brylluppet stod, er for lidt, så skulle det bare have været en tur forbi rådhuset, og ikke kirkebryllup.
    Ønsker dig / jer et par dejlige dage med finjusteringer etc. inden turen går til Skagen.

  2. Aii, det lyder det til I har haft en virkelig skøn dag og ja, nu er fer ikke længe til at du kan kalde dig fru 😀 Det bliver altså bare en skøn dag og husk at nyd hvert minut 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om