Klar til en hyggelig dag

IMG_8196

Spunken sov til klokken halv ni i dag. Lidt over otte, gik jeg op på hans værelse, bare lige for at se om han trak vejret (kender I det?). Det gjorde han, og han sov så sødt på sin nye hovedpude.
Han kom trissende ned i stuen, og siden da har vi taget den med ro. Om tre kvarter, skal vi afsted ind til byen. Spunken har en tid til børnelæge, og skal i gang med en allergiudredning.
Med en mor der havde svær astma som barn og en far der kæmper med alskens allergier og eksem, er han disponeret for at ha’ både trælse luftveje og hud. I et lille års tid, har han nu fået inhalator, og hans hud bli’r smurt morgen og aften.

Når dét er overstået, skal vi “i et kææææmpe stormagasin” (Magasin), for Spunken har fået julegavepenge fra oldeforældrene, min faster og min far i Norge. De skal bruges på et par sko, fx. de her tænker jeg,  OG noget legetøj – han mener selv at han skal ha’ en robot… 😉

For at slutte dagen af, går vi forbi frisøren. Spunken har fået et KÆMPE hår, så det er tiltrængt med en klipning her op til jul. Mon ikke vi får en rigtig dejlig dag. Nu skal vi i hvertfald i omdrejninger, hvis vi skal nå det 😀

 

Indlægget indeholder affiliate links 

2 comments
  1. Dejlig morgenstund, og en okay spændende dag. Hvorfor jeg trækker på det, er nok mere det der venter Spunken mht. diverse allergiudredninger etc. det er så meget øv. Håber det er ting han vokser fra (krydsede fingre).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om