I går kom opringningen fra børnehaven, som jeg indtil videre aldrig har modtaget. Eller dvs. jeg så at Kjærsten havde ringet 11 gange, for jeg havde ikke hørt min telefon – den står ofte på lydløs. Han havde også sendt en sms, hvor der stod at Spunken havde slået en tand løs og det blødte. Han var på vej for at hente.
Min mave snørede sig sammen, og jeg fik kvalme.
Jeg skyndte mig at ringe til skoletandlæge, for at høre hvad vi skulle gøre. Meldingen var at slå koldt vand i blodet, og ellers et par guidelines til hvad jeg skulle holde øje med.
Da Spunken kom hjem, fik han hundrede kys på en gang, og nogle bløde, søde romkugler som jeg hurtigt havde vippet sammen for at ha’ lidt godt. Han så ikke så medtaget ud, men var tydeligt træt og fortalte om sin rokketand. Jeg derimod var stadig temmelig rystet, og nok mest rystet over at jeg fik det så skidt. Om det var pga. hans tænder, at jeg ikke tog telefonen da den ringede eller hvad det egentlig var det gjorde det, ved jeg ikke. Jeg ved blot at jeg var rystet i min grundvold, og temmelig grådlabil. Kjærstens syntes det var en voldsom reaktion, og forsøgte at berolige mig, men det hjalp ikke stort. Derimod hjalp det lidt med tre kvarters luftetur med hunden, og bagefter at putte Spunken med godnathistorie og rockmusik.
Jeg har sovet dårligt i nat, og her til morgen har Spunken to blodansamlinger over to tænder, og ikke kun højre fortand som det startede med. Derfor har han fået en tid til tandlæge her klokken 10.20, og Kjærsten ta’r med. Jeg kan ikke. Jeg er ved at tude bare over tanken.
Jeg vil ikke lægge skjul på at de seneste fire måneder har været temmelig stressende her på matriklen, og jeg håber at det måske bare er derfor jeg reagerer som jeg gør. Bægeret er fuldt nu, og jeg har ikke mere overskud at køre på. Ellers må jeg nok indse at livet som drengemor til to raske drenge, vil blive lidt bøvlet de næste mange år, hvis jeg skal være sådan en tudemarie hver gang en af poderne kommer til skade 😉
Kryds fingre for at Spunken ikke taber sine tænder i utide, og at de sætter sig fast igen begge to. Det ønsker jeg virkelig for ham.
3 comments
Du er en GOD mor <3 Tvivl ikke på det. Det kan sikkert være hårdt at have 4 "drenge" i huset. Men du gør det godt.
Tusind tak for de søde ord. Nej, det er bestemt ikke altid lige nemt at være ene høne i hønsehuset 😉 Rigtig god weekend til dig.
Kære Therese. Du er en dejlig og god mor, der er ikke unaturligt at reagere, på en eller anden måde.
Jeg har kun 1 søn, men må sige vi var kendt på skadestuen, og det med nå er det jer igen, det begyndte allerede da jeg var i 29 uge, Og selv som voksen, (Han er 30 år i dag) – har han lidt flere besøg end flertallet, og samtidig tænker han meget over sikkerhed og omsorg, både for andre, og sig selv, da han arbejder i en branche hvor nedslidning er i høj kurs.
Jeg har både reageret som grålabil, og handlet på udfordringerne. Det kommer, det hårde hud dannes, men når jeg ser barnebarnet i dag, kan jeg mærke det skal gendannes.