På troldejagt

find-trolden

Drengene, mårmoar og jeg, er lige kommet hjem efter et par timers troldejagt inde i Næstved.
Spunken er 4 år, og ikke sådan at narre…men da han så de store fodspor, tænkte han lige en ekstra gang om det nu kunne være rigtigt at der fandtes trolde.

Vi gik hen til den store troldestatue, og Spunken sagde “Det er jo ikke en riiiiigtig trold. Det er en statue!”. Mårmoar, sagde at den er levende om natten, for det kan man jo se på alle de fodspor der er på fortovet omkring. Spunken tænkte en ekstra gang, og han troede vist også tilsidst på hvad han havde fået at vide.

På vej tilbage til bilen, mødte vi tre ægte trolde. De dansede og spillede musik. Den ene kunne også jonglere med en bold. Spunken var temmelig fascineret af dem, man da vi senere spurgte ham så var det “altså bare en forklædning!”. Det bli’r spændende at se om han lurer at det er Kjærsten der er inde i julemandskostumet til jul… 😉

IMG_6788 IMG_6784

Ellers så måtte vi forbi Storcenteret efter en ny vinterjakke. Den jeg havde købt fra Zara, var alt alt for tynd, så den bli’r returneret i den kommende uge. Jeg købte også et par nye vinterstøvler (størrelse 30!) til ham, så nu er han klar til vinter med både jakke, støvler, termostøvler, termotøj og flyverdragt.

Resten af fredagen, skal vi slappe af og hygge os. Der skal laves æblekage, ses tegnefilm, soves en sen middagslur og i aften står den på dejlig mad og fredagsslik. Der er ikke så tosset her på landet.

2 comments
  1. Først siger vi at trolde, julemanden, tandfeen etc. findes, senere siger vi det bare er eventyrfigurer og de ikke skal være bange for dem etc.
    Hvad er rigtig og hvad er forkert.
    Jeg “ælsssker” at hygge omkring det med tandfeen, julemanden, nisserne der laver sjove drillerier, og om den hyggelige trold (gør dem sjove og langt fra farlige). Når børnene så gennemskuer os, kommer der ingen løftet pejefinger (der er stadig lidt sjov til mine store børn i december – men ingenting fra tandfeen når en visdomstand bliver trukket ud hos tandlægen ;.) )

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om