Af med lokkerne

Det er efterhånden en ting der sker hver tredje måned. At Spunken skal til frisør. Han er et luksusdyr, der selv hopper op i vaske-stolen, og læner hovedet tilbage. Så lukker han øjnene, og nyder at Caitlin masserer, indsæber og skyller håret.
Derefter ta’r han en tår dejlig kold saftevand, og kigger sig i spejlet mens lokkerne klippes. Han rører sig ikke ud af flækken, men holder øje med hvornår han skal kigge ned, til siden, lidt op og ellers lige frem.

I onsdags var han dog så træt, at han halvejs i klipningen, begyndte at lukke øjnene og nikke med hovedet. Heldigvis kunne en slikkepind holde ham vågen, så resten af håret kunne klippes færdigt. Bagefter var han pavestolt.

Gajolen er ikke helt så hårfager som Spunken er, så jeg tror ikke at han behøver til frisøren allerede når han er 10 måneder. Det er helt ok med mig, for når jeg husker tilbage på Spunkens første gang til frisør, så var det ikke helt så let som det er nu 😉