6 måneder med lillebror

Et halvt år (og to dage), siden vandet gik og vi skulle afsted til Hvidovre – uden fødselshjælper (for hun var syg), og tante Mette var i Jylland, så hun ikke kunne passe Spunken, men vi måtte i stedet hente mormor.
Et halvt år siden jeg meget overrasket kunne se at Gajolen ville komme før termin, og ikke to uger efter ligesom sin storebror.
Et halvt år siden jordemoderen fortalte om mine muligheder for smertelindring, og jeg i stedet halvt brølede at det var der ikke tid til.
Et halvt år siden vi drak lun kaffe, med en travl verdensborger i armene. Kaffe som jordemoderen havde hentet inden fødslen. Det gik stærkt!

Det går stadig stærkt, for jeg synes han vokser og vokser. De små øffelyde, og knirk, er for længst væk. Nu er det “baaaah, buuuh, prrrrr. Han ruller fra ryg til mave, og (af og til) tilbage igen. Spiser masser af mad, og er allerede oppe på 3 måltider dagligt.
Han hænger ikke i babserne, som hans storebror gjorde. Faktisk må jeg af og til nærmest tvinge ham til at ta’ lidt bryst, for selv at få lettet trykket – for han skal jo stadig ha’ noget mælk.

Han observerer og griner af sin storebror. Storebror er en helt kan man se, og jeg bli’r så varm om hjertet når jeg ser de to sammen. Max er også meget spændende, og har fået nus et par gange på både snude og i ører – tænker Max glæder sig til at Gajolen bedre kan koordinere hænderne.

Jeg aner ikke hvad han vejer, eller hvor lang han er. Dog ved jeg at han nu er hoppet i str. 74 efter knap to uger i str. 68. Sommergarderoben er ved at være købt – i str. 74 – så nu skal han ikke vokse for meget.

Han elsker sang og musik. Hvis man “klapper kage” med ham, griner han men hvis Kjærsten larmer med en boremaskine så græder han som pisket.

Søde, dejlige, Gajol. Tænk der er gået et halvt år allerede. Det føles som om du altid har været her.