Ostemad til mig, peanutbutter til musen

Tre mus er vi oppe på nu

….

De bli’r fanget med peanutbutter på fælden. Efter at ha fjernet stiv mus, med udstående øjne, fra fælden i morges, kan jeg med garanti sige at der vil gå laaaang tid før jeg spiser peanutbutter igen!

Intet er så skidt at det ikke er godt for noget. Vi barsler med tanker om et nyt køkken. Jeg tænker hvidt, fyldte låger, mange skuffer, komfur på 90 cm, induktion, let udtræk, børnesikret… Det skal nok blive godt.

Gajolen er hys for tiden. Han vræler så snart han er en smule træt, og dvs. nogle gange efter kun 20 minutters vågentid. Han bli’r hurtigt fyldt op af indtryk, og hvis Spunken, hunden, madlavningen eller andet gør jeg ikke kan lægge ham i tide, så vræler han længe og vil ikke overgive sig.
Jeg talte lidt med Sunderen om det i går, og jeg må skærme ham så meget jeg kan. Især sene eftermiddage og aften. Ikke for meget leg og sjove ansigter. Mere nus, shhhh og mad. Sådan må det være.

Min mor har været herinde et par dage. Udover at hun har været en stjerne og vasket en masse tøj, og lagt det sammen for mig, har hun også lært mig at strikke på fire pinde. Jeg er nu i gang med en trøje til Spunken, og jeg glæder mig til at ha’ tid nok til at sidde og nørkle med det. Jeg strikker i str. 4 år, så han forhåbentlig kan passe den til næste vinter også 😉 (hviiis nu jeg ikke bli’r færdig denne vinter)

Nu vil jeg riste mig en bolle og spise en ostemad. Det er det eneste jeg spiser på disse travle dage. Heldigvis får vi skøn mad fra Aarstiderne om aftenen, så jeg ved at der venter sprøde grøntsager senere.