Dagen startede klokken lidt over otte. Spunken, Gajolen og jeg listede ned i køkkenet, hvor Max fik lidt mad og Gajolen blev lagt i skråstolen. Der tog han en lille morgenlur, mens Spunken og jeg lavede luciaboller.
Der gik en halv pakke rosiner til – selv om Spunken kun skulle bruge 16 stk. Måske der blev hapset lidt til munden også 😉
Da bollerne var færdige, sprang Spunken op af trapperne for at vække Kjærsten. Så blev der indtaget gule boller og hørt julemusik.
Sådan en morgen er skøn, og i den grad hvad man trænger til efter en lidt mørk og travl uge.
Ellers er dagen gået med en lang trilletur mens de store drenge var i svømmehallen.
Jeg vil gerne ha en hvid amaryllis, og tænkte jeg kunne finde sådan en på Frederiksberg. Der kunne jeg også, men ikke til under 130 kr. Det må kunne gøres lidt billigere, så på mandag går jeg på jagt igen.
I morgen skal vi købe årets juletræ. Åh hvor jeg glæder mig (selv om det betyder jeg lige skal støvsuge og vaske gulvet inden).
Rigtig god og hyggelig weekend til dig.
2 comments
Det lyder som en rigtig hyggelig morgen og brødene er fine 🙂
Det var simpelthen så hyggeligt 🙂