Øjne så dybe som skovsøer

Det er ikke en outdated scorereplik jeg tænker på, når jeg skriver den overskrift som jeg gør. Det er derimod når jeg kigger ind i Gajolens øjne, at jeg tænker på dybe skovsøer. Det er sjovt med babyer. De første mange uger, er de små klumper kød der ikke kan så meget andet end at ligge og se nuttede ud – og også larme, gylpe og prutte.

Når de så runder de 5 uger, sker der noget fantastisk. Øjenkontakten bli’r længere, og det er som om at man endelig har fundet den rigtige “tænd-knap” på dem. De begynder så småt at vise personlighed, smile og tydeligt vise hvad de kan li og ikke kan li.

Gajolens øjne ser kloge ud, synes jeg. Måske er det de rynkede bryn der gør det, men i modsætning til hans storebror der som baby næsten kun så skeptisk ud 😉

I dag var vi til forsinket 5-ugers tjek. Gajolen er nu 5300 gram tung, og 56 cm. lang. Han har overhalet sin storebrors mål, da han var samme alder.

Nogen har virkelig travlt med at vokse!

Der var masser af ros fra lægen, som syntes at han så ud til at trives og at han havde flot hår. Næste gang han skal derhen, er til vaccinationen. Det bli’r til januar.

Nu vil jeg befrie Kjærsten for en utilfreds Gajol, og måske nappe et afsnit eller to af Dr. House, med en baby på armen. Måske der også kunne blive plads til et bette glas portvin – for det har Kjærsten købt til mig.

Rigtig god mandag aften til dig.