Bedre end Povl K

I går var vi til arrangement i Spunkens børnehave. De skulle synge tre sange, og vise deres fine tegninger, lanterner og hjemmelavede kostumer, efter et par ugers skovprojekt.
Spunken havde fået lektier for, så i et par dage har han sunget “Skovsangen” – den med Povl Kjøller. Til gengæld har han intet sagt om hvad de skulle lave, så vi var meget spændte da vi sad og ventede på børnene.

Først kom den store stue ind, klædt ud som træer. For hvert vers der blev sunget, kom der dyr ind – og Spunken var en lille mus. Min hormonelle krop var lige ved at flæbe, og han var bare SÅ kær som han stod der. Først fik han øje på Kjærsten, og senere på mig. Han var ét stort smil, og pegede på sine ører og hale og man kunne se han så gerne ville fortælle mig en masse.

De sang færdig, og bagefter var der kaffe og kage. Det er simpelthen en så god børnehave, og de er så glade for børnene. Jeg var virkelig glad for at jeg også var med deroppe. Det er efterhånden en uges tid siden jeg har været oppe i børnehaven, og det var dejligt at give Spunken en bid “hverdag” igen. Snart kan jeg begynde at trille længere ture, og dermed også hente Spunken i børnehave. Det bli’r rigtig godt.

Gajolen? Han sov fra det hele, i sin lift.