Jeg læser mange blogs, artikler, nyheder og andet godt på nettet. Om der er slåfejl, kommafejl (ja, det med komma har jeg aldrig selv helt forstået…), store bogstaver, ” ” hvor de ikke gi’r mening eller for mange !!!!!!!!, irriterer mig ikke. Hvad der irriterer mig, er når der er fejl i nutids-r. Det er en øje-bæ, som jeg ikke kan overse.
At blomstre – den blomstrer
At lære – jeg lærer
At fotografere – jeg fotograferer
Det kan da godt være jeg er lidt emsy emsig, men jeg følte bare trang til at skrive det. Og hvis der nu skulle sidde nogle, og tænke “hvaffornoget?”, så er der en nutids-r-guide lige hér.
17 comments
Smukt! Det generer nemlig også mig. 🙂
Helt enig! Nutids-r, det er ganske enkelt oejebae 🙂
🙂
enig
Vi laver en klub!
Hvis man nu var et pernittengryn, ville man jo nok påpege, at det hedder ’emsig’ og ikke ’emsy’.
Hi hi hi, nu bliver det rettet. Det skal ikk’ hedde sig.
Jonas, hvad skal klubben hedde? Og velkommen til!
Så enig, så enig..
“Jeg har lagt på hospitalet” eller lign. kan altså også få mig til, at se rødt!
nogen mensker lære det aldri
Jeg har faktisk meget svært ved det, da der hvor jeg bor sluger vi endelserne. Så det kan være svært at høre.
Jeg gør mig bedste, men det er altså svært for mig 🙂
Det er sjusk og ligegyldighed overfor læseren, og så lyder det bondsk – så ja, til krig mod den slags :-0
Hej Marianne! Ved mange udsagnsord kan man faktisk slet ikke høre, om der skal være et R eller ej. Så det er ikke dig, der er noget i vejen med! 🙂 Man bliver nødt til at analysere sig frem til, om det er nutid eller navneform. I skolen lærer man børnene, at man kan prøve at sætte ‘svømme’ eller ‘spise’ ind i stedet for, – for dér afslører R-et sig.
Kristian – velkommen til 🙂 Og du har ret, nogle lære(r) det aldrig. Fnis
Laila – den er også slem ja.
Marianne – nej det er jo måske klart.
Bente – Vi går nemlig i krig ja.
Ditte – Tak skal du ha 😉
Faktisk hed huskereglen i min klasse: Man skal prøve med “prøve”.
Derudover er jeg ganske enig i at det er elendigt at folk ikke kan finde ud af noget, der i princippet er ganske simpelt uanset om man kan høre r’et eller ej.
Et ikke ubetydeligt antal af de venner jeg har, som ikke er i stand til at placere et nutids-r, kan uden at kigge skrive sms’er på 160 tegn på under et halvt minut. Hvis man kan lære det kan man vel også lære en simpelt regel om at der skal et R på udsagnsord i nutid.
hi hi Kristian. Godt du kommer af med lidt damp. Men jo, er helt enig i det med folks sms-skills versus grammatik-skills.
Kan kun være enig!
Men sætningsanalyse (selv den simple) fører en hensygnende tilværelse i folkeskolen i dag. Jeg kan jo se det på mine børn. Yngsten går nu i 2.G og har bl.a. svært ved at lære kommatering på engelsk, fordi det drejer sig om at vide noget om sætningsled og sånt. Hun ser helt blank ud, når jeg forsøger at fortælle om det. Og de havde da trods alt dansk grammatik i folkeskolen. Jeg tror på gammeldags terperi som vejen frem. Det er muligvis kedeligt, men det er effektivt, når det gælder grammatik.