Når nu resten af indlægget er én stor tordensky, kan man jo starte blidt med en pæn blomst og sommerfugl.
Jeg er i ynke-humør i dag kan jeg mærke. Det startede i morges, da jeg forlod dynen og kunne konstatere at Gajolen enten har vendt sig den rigtige vej, eller lagt sig på tværs så mit underliv føles som om det er ved at eksplodere. Samtidig er han enormt livlig, og har hikke HELE tiden. Hikken får det til at føles som om æggestokkene vibrerer – og er egentlig ikke så sjovt og sødt som det kunne lyde.
Nårh, har han hikke? Hvor sødt!!
Så gik jeg en morgentur med Max, og på 2000 skridt, nåede jeg fem plukkeveer som alle tvang mig til at stoppe op.
Hjem og hente tasken, og følges med Kjærsten ned til bussen. Heldigvis i et roligere tempo men stadig med en masse plukkeveer og begyndende sveddråber på næsen.
En tur i 7/11 efter en belønningskaffe og en frøsnapper. Føltes godt da det blev indtaget, men nu nager den dårlige samvittighed over de kilo jeg jo ikke skal tage på og det blodsukker der ikke skal stige. Arh men for hulan da.
Jeg har fri kl. 14, skal så hjem, hente Spunken i børnehave, klare et par timers ulvetime medmindre han falder i søvn på sofaen, lave mad og ellers lire aftenrutinerne af som jeg plejer, men med indlagte plukkeveer og pauser.
Når klokken slår 21, ved jeg at jeg er enormt træt, har klokket omkring 10.000 skridt ind på kontoen og glæder mig til at sove – eller kun lige til jeg lægger mig ned og skal bruge halvanden time med halsbrand, frem og tilbage til wc og placering af diverse puder og tæpper under mave og mellem ben før jeg sover. Så venter en nat med dårlig søvn pga. en livlig Gajol, for at jeg vågner op og starter forfra …Udhvilet den første halve time, men så forsvinder alt overskud og jeg glæder mig til kl. 21 osv osv…
Livet er en jammerdal….eller det er det jo på INGEN måde, men lige i dag kan jeg mærke at jeg er i et olmt og ynkeligt humør.
Sagen er jo også den at jeg elsker at være gravid. Det ér enormt livsbekræftende, og jeg glæder mig til resultatet og er SÅ taknemmelig for at ha’ sluppet med for graviditetskvalme, bækkenløsning og alle de “grimme ting”.
11 dage til barsel + det løse, men hvem tæller?
– og så slutte af med en lille smule solskin
7 comments
Hi hi, det er vist én af de dage hvor det er godt at det ikke er en lang dag på jobbet 🙂
Er sikker på at dagen i morgen på alle plan bliver bedre.
Tak søde, lad os satse på det 🙂
Jeg har fri om en time…ahhh. Satser på at Spunken er frisk på en lur på sofaen i dag også. Hi hi
Mon ikke han er det efter en dag i børnehaven. 😉
You can do it!
/Anne
Hi hi, tak Anne 🙂
I am thinking of you! xox
Thanks, Celena 😉 I’m much happier today though.