Endnu en dag er startet, og termometeret er tikket ind på 22 grader i skyggen. Det bli’r H O T – og det bedste ville nok være at blive hjemme i skyggen. Men ikke Spunken og jeg. Vi ta’r faktor 50 på, og smutter en tur i Rundetårn.
Spunken vil dog helst på stranden og bygge sandslot…typisk ikk? Det var ellers et forslag jeg forsøgte at sælge i går, hvor han dog hellere ville i svømmehaaaal – så sådan blev det. Det var faktisk en skøn tur, og vi havde næsten stedet helt for os selv.
Jeg fik overvundet min frygt for at vise mig i badedragt – det er på en måde nemmere at gøre det, når man går rundt med en badebold på maven, og folk kan se at man ikke KUN er tykkemor
Nu skal der pakkes en taske med kolde drikke, skiftetøj og solhatte. Der er heldigvis mange dejlige steder at holde is-pauser, derinde. Først skal vi overleve en tur med “kamelkaravanen” hvor aircondition med garanti ikke virker, eller i værste fald varmer frem for at køle.
Hvad har du lavet med dine børn her i ferien?
2 comments
God tur, det bliver en varm omgang <3
Når "mine" børn kommer hjem står den på strandtur samt ud at kigge på fisk
Det glæder vi os til